Sag om afvist dækning for skæv udestue under ejerskifteforsikring

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Tryg Forsikring A/S vedrørende dækning under en basis ejerskifteforsikring for skader på en udestue. Forsikringstageren overtog ejendommen den 1. december 2018 på baggrund af en tilstandsrapport dateret 9. juli 2018, tegnet i medfør af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom.

Sagens baggrund

Det fremgår af tilstandsrapporten, at vinduer og terrassedør i udestuen "binder lidt nogle steder, og har mindre skævheder", hvilket blev angivet som en K2-anmærkning. Klageren anmeldte den 14. februar 2019, at udestuen havde sat sig. En efterfølgende besigtigelse af selskabet den 22. februar 2018 og en taksatorrapport af 27. februar 2019 bekræftede, at gavlsiden mod vest faldt ca. 4-5 cm. Udestuen, opført i 1998 og 24 kvm stor, er uopvarmet og ikke godkendt til beboelse. Den er punktfunderet, og ejendommen er opført på moræneler.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren påstod, at udestuens skævhed og den utilstrækkelige fundering ikke fremgik af tilstandsrapporten, og at forholdet derfor skulle være dækket af ejerskifteforsikringen. Klageren argumenterede for, at en revne i et vindue, der opstod efter sagens indbringelse for nævnet, var en fysisk skade omfattet af forsikringen. Det blev anført, at skævheden nedsatte udestuens værdi og brugbarhed væsentligt. Klageren henviste til tidligere afgørelser fra Ankenævnet for Forsikring, hvor niveauforskelle og skævheder i gulve og tilbygninger var anerkendt som dækningsberettigede skader, uanset bygningens alder. Klageren krævede dækning af omkostninger til opretning, ekstrafundering, reparation af vinduet og eventuelle undersøgelsesudgifter.

Forsikringsselskabets påstande og argumenter

Tryg Forsikring A/S afviste dækning med henvisning til, at tilstandsrapportens beskrivelse af vinduer og døre i udestuen ikke var "klart forkert beskrevet". Selskabet anførte, at den konstaterede skævhed på 4-5 cm ikke nedsatte bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder og stand. Selskabet bemærkede, at udestuen er fra 1998, og at det ikke var dokumenteret, at den ville sætte sig yderligere. Selskabet foreslog, at tørken i sommeren 2018 kunne have medvirket til udtørring af lerjorden under udestuen, og understregede, at ejerskifteforsikringen dækker bygninger, men ikke jordlagene under dem. Selskabet fastholdt, at bevisbyrden for, at et forhold er omfattet af forsikringens dækningsomfang, påhviler forsikringstageren. Selskabet argumenterede desuden for, at de af klageren henviste kendelser vedrørte skævheder i beboelsesarealer, hvilket ikke var tilfældet for den uopvarmede udestue. Selskabet henviste også til skadesbegrebet defineret i bekendtgørelse nr. 13 af 12. januar 2012.

Ankenævnet for Forsikring afgjorde, at klageren ikke fik medhold i sin klage.