Tvistens kerne

Tvisten drejede sig om, hvorvidt selskabet også skulle dække udbedring af fugt- og skimmelskader i stuen og køkkenet. Klageren krævede dækning til fjernelse og sanering af køkkenet samt genhusning, mens selskabet afviste dette med henvisning til, at skadesårsagen i disse rum var opstigende grundfugt, som er undtaget i forsikringsbetingelserne.

Parternes argumenter

Klagerens synspunkter

Klageren argumenterede for, at fugtproblemerne i stuen og køkkenet hang sammen med de allerede dækkede skader:

• Fundamentadskillelse: Der er ingen adskillelse i fundamentniveau mellem stuen og de dækkede værelser. Fugt og fordampning fra vandskaden i teenagerværelset ville derfor naturligt sprede sig til stuen.
• Opstigende grundvand: Klageren henviste til ekstreme nedbørsmængder i vinteren 2019/2020, som angiveligt hævede grundvandsspejlet til over fundamentniveau, hvilket ifølge klageren er dækningsberettigende "opstigende grundvand".
• Målinger: En gan-måling ved terrassedøren viste 110,4 digits, hvilket klageren anså som bevis for en udefrakommende vandindtrængning fra murkronen.

Selskabets synspunkter

Selskabet fastholdt afvisningen baseret på den sagkyndige rapport:

• Grundfugt: Rapporten konkluderede, at fugten i terrændækket skyldtes "opstigende grundfugt" pga. manglende effektiv fugtspærre og kapillarbrydende underlag, hvilket er typisk for huse fra 1971.
• Mangel på bevis: Der blev ikke fundet "blankt vand" i stuen eller køkkenet, og de målte værdier svarede til det generelle fugtniveau i husets konstruktion.
• Lempelig vurdering: Selskabet anførte, at de allerede havde strukket sig langt ved at dække kontoret og soveværelset på et spinkelt grundlag, men at der manglede dokumentation for yderligere dækning.

Ankenævnet for Forsikring gav ikke klageren medhold i kravet om yderligere erstatning for stue og køkken.

Hovedkonklusion og begrundelse

Nævnet fastslog, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler forsikringstageren at bevise, at en skade er dækningsberettigende. Efter en gennemgang af sagen fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere selskabets afvisning.

Nævnet lagde i sin afgørelse vægt på følgende:

• Sagkyndig dokumentation: Rapporten fra [fugt/indeklimafirma] vurderede entydigt, at de forhøjede fugtniveauer i terrændækket skyldtes opstigende grundfugt som følge af husets oprindelige konstruktion med manglende fugtsikring og kapillarbrydende lag.
• Undtagelse i betingelserne: I forsikringsbetingelsernes punkt 6+ 2. d. er det eksplicit anført, at forsikringen ikke dækker skader, der skyldes kondens eller grundfugt.
• Mangel på årsagssammenhæng: Der forelå ingen sagkyndige udtalelser, der understøttede, at indtrængende nedbør fra tagkonstruktionen eller murkronen var hovedårsagen til fugtproblemerne i netop stuen og køkkenet.
• Manglende bevis for grundvand: Der var ikke dokumenteret observationer af "opstigende grundvand" (blankt vand) i de omtvistede rum, som kunne berettige til dækning under den udvidede vandforsikring.

"Nævnet har herudover lagt vægt på, at klageren ikke ved sagkyndig erklæring eller lignende har godtgjort, at indtrængende vand fra tagkonstruktionen skulle være hovedårsag til fugt- og skimmelproblemerne i stuen og køkkenet."

Som følge af disse betragtninger blev LB Forsikring A/S frifundet for yderligere krav.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstande: Klageren ønskede dækning til reparation af de skadesramte områder, herunder skimmelvæksten, samt kompensation for yderligere økonomiske og menneskelige omkostninger som genhusning, opmagasinering af indbo, flytteomkostninger, låneomkostninger til byggelån, nedgang i indtægt grundet akut forældreorlov og stress. Klageren argumenterede for, at skaderne skyldtes en kombination af det usædvanligt våde år 2017, brud på skydeventilen, skybrud og kloakbrud, og at der var tale om en pludselig opstået skade, ikke generel grundfugt. Klageren anførte, at husets oprindelige gulv (installeret i 2000) ikke havde vist tegn på fugt i 17 år, hvilket modsagde selskabets påstand om generel fugtproblematik.

Selskabets argumenter: LB Forsikring A/S anerkendte dækning for opfugtning omkring badeværelset som følgeskade af en anerkendt kloakskade og opfugtning i en tilbygning fra 1983 som følge af udstrømmende vand fra den defekte skydeventil. Selskabet dækkede også opmagasinering af indbo. Selskabet afviste dog at dække øvrige krav, idet de fastholdt, at den primære årsag til fugt- og skimmelforekomsterne på betondækket i den oprindelige del af huset (opført 1968) var 'opstigende grundfugt', som ikke er dækningsberettiget under policen. Selskabet henviste til, at huset er opført før Bygningsreglementet fra 1972, hvor der ikke var specifikke krav til fugtsikring, og at grundfugt er et naturligt fænomen, der ikke kan forsikres imod. Selskabet tilbød en erstatning på 30% af det samlede udbedringstilbud, svarende til 361.438,26 kr. før selvrisiko, da de mente, at tilbuddet indeholdt forbedringer, der ikke var dækningsberettigede. Selskabet afviste dækning af genhusning, flytteomkostninger, låneomkostninger og psykisk påvirkning, da disse enten ikke var rimelige/nødvendige, ikke dækningsberettigede ifølge vilkårene, eller var indirekte tab. Selskabet henviste til princippet i Forsikringsaftaleloven § 39 om, at dækning kun omfatter skadesårsager omfattet af vilkårene.

Relevant dokumentation

Fugtrapporter fra skadeservicefirmaer viste forhøjede fugtværdier og skimmelsvampevækst i både den oprindelige del af huset (1968) og tilbygningen (1983). Geologiske vurderinger indikerede, at husets fundament og betondæk sandsynligvis havde været i kontakt med vandmættet jord i store dele af 2017 på grund af usædvanligt vådt vejr og dårlig nedsivningsevne i den lerede jord. Vandværket bekræftede en betydelig vandlækage fra en defekt skydeventil.