"Vore undersøgelser påviser sædvanlige skimmelforekomster i tagkonstruktionen, der ikke er behandlingskrævende. De aktuelle træfugtværdier i tagkonstruktionen er sædvanlige, selvom tagkonstruktionen ikke ventileres optimalt."

Parternes argumenter

Klageren argumenterede for, at forholdet udgjorde en dækningsberettiget skade, da konstruktionen var i ringere stand, end man kunne forvente af en ejendom fra 1947, især fordi isoleringen var eftermonteret forkert. Klageren påpegede, at forholdet ikke var nævnt i tilstandsrapporten og medførte helbredsgener for beboerne.

Selskabet afviste dækning med henvisning til, at der ikke forelå en "skade" i forsikringens forstand (vilkår 15 C). De anførte, at:

• Skimmelsvamp i et udeluftsventileret tagrum er uundgåeligt og sædvanligt.
• Der var ikke konstateret nedbrydning (råd/svamp) af træværket.
• Indeklimapåvirkningen var ikke tilstrækkeligt dokumenteret som værende forårsaget af tagrummet.
• Fugt ved skorstenen skyldtes mangelfuld vedligeholdelse af muret forskelling.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet for Forsikring har truffet afgørelse om, at klageren ikke får medhold i klagen over Topdanmark Forsikring A/S. Selskabets afvisning af dækning fastholdes således.

Begrundelse for resultatet

Nævnet lagde i sin afgørelse vægt på følgende punkter:

• Ingen dokumenteret afvigelse: Klageren har ikke løftet bevisbyrden for, at ventilationen eller skimmelvæksten i tagrummet adskilte sig væsentligt fra, hvad der må anses for sædvanligt i tilsvarende bygninger af samme alder og byggemåde i god vedligeholdelsesstand.
• Mangler bevis for fysisk skade: Der var ingen tegn på begyndende nedbrud eller svækkelse af tagkonstruktionens træværk som følge af de påpegede ventilationsforhold. Skimmelsvamp på undertaget alene betragtes ikke som en skade på selve bygningen i ejerskifteforsikringens forstand, medmindre det medfører væsentlig brugsforringelse.
• Usikkerhed om indeklima: Nævnet vurderede, at de fremlagte målinger ikke udgjorde et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at fastslå, at skimmelsvamp fra tagkonstruktionen belastede indeklimaet i beboelsesrummene nævneværdigt.
• Overtagelsestidspunkt: For så vidt angår fugt ved skorstenen, fandt nævnet det ikke bevist, at fejlen var til stede på overtagelsestidspunktet den 1. februar 2014, eller at det skyldtes en dækningsberettiget skade frem for almindelig vedligeholdelse.

Parternes påstande og argumenter

Klageren anmeldte skaden til ejerskifteforsikringen den 30. november 2018. Selskabet afviste indledningsvist dækning med henvisning til, at et ventileret hulrum ikke var påkrævet i et paralleltag med diffusionsåbent undertag fra 2003, og at skimmelsvamp på undertagets underside ikke var unormal. Selskabet tilbød dog at dække etablering af en korrekt afslutning på dampspærren ved tagfod samt lokal skimmelsanering i det blotlagte område.

Klageren indhentede yderligere notater fra Teknologisk Institut, der fastholdt, at ventilationsforholdene medførte skimmelsvamp, og at dette påvirkede indeklimaet. Selskabet lod herefter DMR-Skimmel undersøge tagkonstruktionen, og på baggrund af deres rapport fastholdt selskabet sin afvisning af yderligere dækning, idet de mente, at der ikke var et indeklimaproblem eller en dækningsberettiget skade udover det allerede anerkendte.

Der var enighed om, at dampspærrens afslutning ved tagfod ikke var korrekt udført, og at dampspærren ikke var tæt. Uenigheden centrerede sig om, hvorvidt tagkonstruktionen skulle ventileres, om den fungerede forventeligt, og om skimmelsvampens omfang påvirkede indeklimaet negativt.

Klageren gjorde gældende, at tilstandsrapporten ikke advarede om de manglende ventilationsforhold eller den utætte dampspærre, selvom det burde have været visuelt konstaterbart for en byggesagkyndig. Klageren henviste til, at kraftig skimmelvækst var dokumenteret og sandsynligvis påvirkede indeklimaet negativt. Klageren anførte desuden, at forholdet var til stede inden overtagelsen, og at han ikke havde ændret tagkonstruktionen. Klageren henviste til betænkning nr. 1520 om huseftersynsordningen, der indikerer dækning, hvis en konstruktion ikke er udført håndværksmæssigt korrekt og dette fører til fugt- eller skimmelskade. Klageren ønskede fuld dækning for udbedring af skaden, herunder skimmelafrensning, udskiftning af undertag, etablering af ventileret tagkonstruktion, ny tagfodsløsning, følgearbejder og eventuel genhusning, samt dækning af udgifter til teknisk bistand og advokatbistand.

Selskabet fastholdt, at den manglende ventilationsspalte var i overensstemmelse med gængs byggeskik på udførelsestidspunktet (2004/2005) for diffusionsåbne undertage. De anførte, at dampspærrens overlapninger generelt var tilstrækkelige, og at der ikke var konstateret skade i form af forhøjet fugt eller nedbrydning i tagkonstruktionens træværk udover det allerede anerkendte område ved tagfoden. Selskabet fremhævede, at tagetagen ikke var godkendt til beboelse, og at skimmelsvampen på undertaget, ifølge deres vurdering, ikke havde en intensitet eller et omfang, der kunne betegnes som et massivt angreb, og derfor ikke påvirkede indeklimaet i beboelsesrummene længere nede i huset.