Selskabet bestred kravets størrelse og anførte, at meget af arbejdet var en ren forbedring af ejendommen.

Ankenævnet for Forsikring traf afgørelse om, at klageren ikke fik medhold i klagen over Dansk Boligforsikring A/S.

Nævnets begrundelse vedrørende etagedækket

Nævnet vurderede, at klageren ikke havde bevist, at forholdene ved Siporex-dækket udgjorde en dækningsberettiget skade. Nævnet lagde vægt på følgende:

• Byggeskik: Konstruktionen med 100 mm Siporex-elementer var gængs og lovlig i 1961.
• Værdi og brugbarhed: Der var ikke bevis for, at de løse fuger nedsatte bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt på overtagelsestidspunktet. At klageren fjernede gulvbelægningen betød, at der manglede dokumentation for dækkets reelle funktion i intakt stand.
• Ingen nærliggende risiko: Da konstruktionen havde fungeret siden 1961, var det ikke godtgjort, at der var en akut risiko for skade ved fortsat brug.

Nævnets begrundelse vedrørende stabilitet og vægge

For så vidt angår husets stabilitet og revner i væggene, fandt nævnet heller ikke grundlag for dækning:

• Tidens tand: Ejendommen og tilbygningen havde stået uændret i ca. 45 år uden væsentlige stabilitetsskader. Dette taler imod, at der forelå en "nærliggende risiko" for skade.
• Teoretiske mangler vs. konkret skade: Selvom klagerens ingeniør påpegede teoretiske mangler ved statikken, forelå der ikke beregninger, der dokumenterede en konkret, aktuel risiko for f.eks. stormskade.
• Definition af skade: Nævnet henviste til forsikringsbetingelserne, hvor skade defineres som forhold, der nedsætter værdien eller brugbarheden nævneværdigt:

"Ved 'skade' forstås brud, lækage, deformering, svækkelse, revnedannelser, ødelæggelse eller andre fysiske forhold i bygningen, der nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt..."

Samlet set fandt nævnet, at de observerede forhold enten var forventelige for alderen, af kosmetisk karakter eller udgjorde teoretiske mangler, som ikke aktiverede forsikringsdækningen.

Selskabets afvisninger og argumenter

Danske Forsikring afviste de fleste krav med henvisning til, at de anmeldte forhold enten ikke udgjorde en skade i ejerskifteforsikringens forstand, var nævnt i tilstandsrapporten, eller kostede under bagatelgrænsen på 5.100 kr. Selskabet argumenterede for, at ejendommen fra 1976 var opført efter datidens byggeskik, hvor det var normalt at opføre indvendige skillevægge på et komprimeret gruslag under terrændækket uden yderligere fundamenter. De anførte, at revner i gasbeton var almindelige bevægelses- eller svindrevner, og at fugt i terrændækket skyldtes almindelig opstigende grundfugt, hvilket var normalt for ejendomme af denne alder. Selskabet henviste til, at skimmelsvampesporer i husstøvet var inden for normale niveauer for årstiden. De fastholdt, at de dækkede forhold (limtræsoverligger, vandlåse, udvendige revner) var udbedret tilstrækkeligt eller tilbudt kulancemæssigt, og at selvrisikoen blev beregnet pr. dækningsberettiget skade i henhold til forsikringsbetingelserne.