Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Relaterede love
Sagen omhandler en kvindelig forsikringstager, født i 1960'erne og kontoruddannet, som i 2017 blev sygemeldt på grund af diskusprolapser i både nakke og lænd. Forsikringsselskabet, PFA Pension, udbetalte midlertidige erhvervsevnetabsydelser og ydede præmiefritagelse i perioden fra den 1. oktober 2018 til den 30. juni 2019. Tvisten opstod, da selskabet efterfølgende standsede udbetalingerne og valgte at ophæve forsikringsaftalen med virkning fra den 1. januar 2020 med henvisning til, at klageren bevidst havde afgivet urigtige oplysninger om sit funktionsniveau.
Som led i deres undersøgelse iværksatte selskabet observationer af klageren over i alt 10 dage i perioden august til november 2019. Observationsmaterialet, som omfattede både rapporter og videooptagelser, viste ifølge selskabet et aktivitetsniveau, der stod i skarp kontrast til klagerens egne oplysninger i funktionsskemaer og hendes adfærd under en speciallægeundersøgelse.
| Observationstema | Klagerens oplysninger / adfærd ved læge | Observeret adfærd på video |
|---|---|---|
| Armbevægelser | Måtte løfte højre arm med venstre hånd | Bruger begge arme frit til kørsel og indkøb |
| Nakkemobilitet | Holdt hovedet fikseret/tvangspræget | Bevæger nakken ubesværet i alle retninger |
| Løfteevne |
| Max 2-3 kg; svært ved at vaske hår |
| Bærer kaffemaskine, sportstasker og fyldte poser |
| Daglig aktivitet | Kan kun køre bil i 20-30 minutter | Kører bil og handler ind i flere timer uden pauser |
Klageren gjorde gældende, at hun har en varig nedsættelse af erhvervsevnen på mindst 2/3, hvilket understøttes af hendes tilkendelse af fleksjob på 6 timer ugentligt. Hun argumenterede for, at videooptagelserne var "øjebliksbilleder" taget på dage, hvor hun ikke var i arbejdsprøvning, og at hendes evne til at bevæge sig skyldtes et massivt indtag af smertestillende medicin (herunder Tramadol og Panodil). Hendes advokat anførte desuden, at selskabets brug af videoovervågning ikke var proportional, og at valget af en ortopædkirurg som speciallæge var ensidigt og utilstrækkeligt.
Selskabet fastholdt, at klageren groft havde tilsidesat sin loyale oplysningspligt. De lagde vægt på, at uoverensstemmelserne var så systematiske og markante, at der var tale om bevidst svig. Selskabet anførte:
"Det er efter PFA's opfattelse påfaldende, at klager ikke var i stand at løfte sin højre hånd i forbindelse med speciallægeundersøgelsen den 21. august 2019, når det kan konstateres, at hun senere samme dag foretog samtlige bevægelser og løft med denne hånd i andre situationer."
Selskabet opgjorde de allerede udbetalte ydelser og tog forbehold for tilbagekrævning:
Ankenævnet for Forsikring traf afgørelse om, at klageren ikke fik medhold i nogen dele af klagen. Nævnet fastslog, at PFA Pension var berettiget til både at standse udbetalingerne og ophæve forsikringen.
Begrundelsen hvilede på en samlet vurdering af, at klagerens faktiske funktionsniveau var væsentligt højere end det oplyste, hvilket harmonerede dårligt med hendes ageren over for speciallægen, hvor hun blandt andet simulerede et behov for at hjælpe sin højre arm med venstre hånd.
I en ny praksisundersøgelse har Ankestyrelsen undersøgt 85 sager om erhvervsevnetab, som er hjemvist til AES. AES inddrager resultatet af undersøgelsen i sit videre arbejde.



Klageren, der har en forsikring ved tab af erhvervsevne hos PFA Pension, har indbragt en sag for Ankenævnet for Forsikring. Tvisten omhandler PFA's beslutning om at ophæve klagerens erhvervsevnetabsforsikring og præmiefritagelse med virkning fra den 1. april 2020, idet selskabet mener, at klageren har afgivet urigtige oplysninger om sin helbredstilstand og erhvervsevne.
Klageren blev den 1. november 2012 bevilget erhvervsevnetabsydelser og præmiefritagelse af PFA grundet en diskusprolaps i lænden. Bevillingen var betinget af, at klagerens generelle erhvervsevne som følge af ulykke eller sygdom var nedsat til højst halvdelen. Den 20. november 2013 blev klageren tildelt førtidspension af kommunen, baseret på en vurdering, der konkluderede en væsentligt nedsat arbejdsevne grundet massive ryg- og lændesmerter. PFA forlængede herefter udbetalingerne med henvisning til kommunens vurdering.
En kvinde skal tilbagebetale erhvervsevnetabserstatning efter en markant indtægtsstigning i et fleksjob, som hun burde have indset påvirkede hendes ydelser.
Fra 1. april 2021 tilbyder Patienterstatningen at afgive vejledende udtalelser om varigt mén og erhvervsevnetab i private forsikringssager.
I oktober/november 2019 anmodede PFA klageren om at udfylde et opfølgningsskema og et funktionsevneskema. Klageren oplyste heri, at hans helbredstilstand var uændret med svære smerter, bevægeindskrænkninger og betydeligt nedsat muskelkraft. Han angav, at han kun i begrænset omfang kunne udføre praktiske opgaver og ikke deltage i sociale arrangementer.
Den 5. marts 2020 meddelte PFA, at de ville ophøre med udbetaling af erhvervsevnetabsydelser og præmiefritagelse fra den 1. april 2020. PFA begrundede dette med, at klageren angiveligt havde afgivet urigtige oplysninger om omfanget af sin nedsatte erhvervsevne.
Klageren påstår, at PFA fortsat skal anerkende hans ret til invalidepension og præmiefritagelse, samt dække hans advokatomkostninger. Han gør gældende, at PFA har bevisbyrden for, at der er sket en væsentlig ændring i hans helbredsforhold, som berettiger til at stoppe ydelserne. Klageren bestrider, at han har handlet svigagtigt eller illoyalt.
Han anfører, at PFA's observationsmateriale (fra oktober/november 2019) ikke tilstrækkeligt dokumenterer en forbedring af hans erhvervsevne. Klageren forklarer, at de observerede aktiviteter, herunder deltagelse i en sportsturnering i udlandet for at støtte sit barn, var ekstraordinære anstrengelser, der medførte forværrede smerter og tilbagefald efterfølgende. Han påpeger desuden faktuelle fejl og misforståelser i PFA's observationsrapporter og internetundersøgelser. Klageren fastholder, at sagen ikke er tilstrækkeligt lægeligt belyst, og at PFA burde have indhentet en ny speciallægeerklæring, som han havde tilbudt. Han henviser til tidligere praksis fra Ankenævnet for Forsikring, hvor medicinsk dokumentation blev tillagt vægt.
PFA påstår, at klagen ikke skal tages til følge, og at PFA var berettiget til at ophæve forsikringen og præmiefritagelsen fra den 1. april 2020. Subsidiært gøres det gældende, at klageren ikke længere har et erhvervsevnetab på mindst halvdelen.
PFA anfører, at klageren har afgivet urigtige og ufuldstændige oplysninger om sin helbredstilstand og funktionsevne, og at han bevidst har undladt at meddele en markant forbedring af sin erhvervsevne. PFA henviser til omfattende observationsmateriale (16 dages observationer og internetundersøgelser), der ifølge selskabet viser et højt aktivitets- og funktionsniveau, som er uforeneligt med klagerens egne oplysninger. PFA fremhæver, at klageren under observationerne ubesværet har udført fysiske aktiviteter som at bære kufferter, bukke sig, sidde på hug og deltage aktivt i en sportskonkurrence over flere dage. PFA mener, at dette dokumenterer, at klagerens erhvervsevne er væsentligt større end oplyst. PFA afviste at indhente en ny speciallægeerklæring, da de anså observationsmaterialet for tilstrækkeligt.

Denne sag omhandler PFA Pensions beslutning om at standse udbetaling af erhvervsevnetabsydelser og ophæve en forsikrings...
Læs mere
This case concerns a dispute between a policyholder and PFA Pension regarding the termination of an earning capacity ins...
Læs mereImplementering af EU-direktiv om forbrugerbeskyttelse ved fjernsalg af finansielle tjenesteydelser