Ny rapport dokumenterer massiv samfundsøkonomisk gevinst ved europæisk højhastighedsjernbane
EY har i samarbejde med Bocconi Universitetets Green Centre og Blue Arches udgivet en omfattende socioøkonomisk og miljømæssig analyse for Europe's Rail Joint Undertaking. Rapporten, der blev offentliggjort den 23. januar 2023, fastslår, at en ambitiøs udbygning af det europæiske højhastighedsjernbanenetværk (HSR) kan generere op til 750 milliarder euro i nettosocioøkonomiske gevinster og spare fem milliarder ton CO₂ frem til 2070.
Investeringer betaler sig: Benefit-cost-ratio på 2-10
Analysen, der er udarbejdet som en markedsvurdering og en cost-benefit-analyse (CBA), kortlægger tre scenarier for HSR-udbygning frem til 2070. Et ambitiøst 2050-scenarie, der indebærer en tredobling af det eksisterende HSR-netværk fra 15.200 km til 49.400 km, kræver investeringer på gennemsnitligt 550 milliarder euro. Til gengæld leverer netværket en samfundsmæssig nettonytte på 561-836 milliarder euro, svarende til en benefit-cost-ratio (B/C) på 2-4 afhængigt af anlægsomkostningerne per kilometer.
For det moderate 2030-scenarie – der inkluderer færdiggørelsen af TEN-T-kernenettets planlagte HSR-linjer til i alt 20.500 km og forbinder yderligere 86 millioner europæere – er nettogevinsten opgjort til 400-447 milliarder euro med en B/C-ratio på 5-10.
| Scenarie | Netlængde | Anlægsomk. (mia. EUR) | Nettopræsensværdi (mia. EUR) | B/C-ratio |
|---|---|---|---|---|
| Baseline | 15.200 km | — | — | — |
| 2030 (TEN-T Core) | 20.500 km | 63-132 | 400-447 | 5-10 |
| 2050 (ambitiøst) | 49.400 km | 410-855 | 561-836 | 2-4 |
| 2050 EU-kandidatlande | +4.300 km | 41-107 | Negativ | 0,35-0,69 |
Klimagevinster: 1,5 til 5 milliarder ton CO₂ sparet
Analysen dokumenterer markante klimaeffekter for begge udbyggede scenarier:
- 2030-scenariet sparer samlet 1,5 milliard ton CO₂ frem til 2070 sammenlignet med baseline
- 2050-scenariet sparer 5 milliarder ton CO₂ frem til 2070 – endda efter fraregning af CO₂-udledninger fra selve anlægsarbejdet
Højhastighedstog udleder gennemsnitligt 5,9-21 gram CO₂ per sædekilometer mod 120-140 gram for personbiler og betydeligt mere for kortdistanceflyrejser. Jernbanedriftens CO₂-fodaftryk forventes at nærme sig nul i 2030, efterhånden som elnettet dekarboniseres, bl.a. gennem partnerskaber som Network Rail og EDF Renewables.
HSR kan blive Europas dominerende transportform
Analysen anvender en efterspørgselschokmodel med 10 individuelle stød til at simulere fremtidens passagertransport. Under det ambitiøse 2050-scenarie vil højhastighedstog:
- Opnå en markedsandel på 54% i langdistancetransport inden 2070 – mod blot 8% i dag
- Transportere over 2.089 milliarder personkilometer per år
- Bidrage til at kortdistanceflytrafikken nærmest forsvinder
- Forbinde ca. 216 millioner europæere med netværket
Under dette scenarie vil det fulde sæt af efterspørgselsstød gøre HSR til det primære transportmiddel i EU efter 2050. Bemærkelsesværdige er effekterne af jernbanekonkurrence og yderligere investeringer i jernbaneteknologier som dem, der fremmes af Europe's Rail.
Uden nye investeringer i HSR vil EU's mål om at fordoble HSR-trafikken inden 2030 og tredoble den inden 2050 (relativt til 2015-niveauet) først blive nået i henholdsvis 2040 og 2058.
Bredere samfundsøkonomiske gevinster
Analysen dokumenterer tre centrale dimensioner af HSR's samfundsøkonomiske merværdi:
Arbejdsmobilitet og regional integration: En 1%-reduktion i rejsetid som følge af en ny HSR-linje øger antallet af pendlere mellem regioner med 0,25% (Heuermann & Schmieder, 2018). HSR udvider arbejdsmarkedets geografiske rækkevidde og fremmer polycentrisk byudvikling, særligt i periferien af større bycentre.
Produktivitetsstigning: Internationale studier dokumenterer konsekvent BNP-vækst som følge af HSR:
- 8,5% BNP-stigning langs Frankfurt-Köln-linjen over seks år (Ahlfeldt & Feddersen, 2015)
- 10% stigning i merværdi per capita langs Milano-Bologna-korridoren (Di Matteo et al., 2022)
- 2,6-5,6% BNP-vækst per capita over ti år i italienske regioner med direkte HSR-adgang (Cascetta et al., 2020)
Energieffektivitet og forsyningssikkerhed: HSR reducerer EU's energiafhængighed takket være jernbanens energieffektivitet sammenlignet med bil og fly.
Metodik og scenarier
Analysen bygger på fire principper: komparativ analyse mellem HSR og konkurrerende transportformer, tre netværksscenarier, et samfundsperspektiv og en akademisk funderet metodik baseret på peer-reviewed forskning.
De 10 efterspørgselsstød dækker bl.a.: ny HSR-infrastruktur, markedsåbning og konkurrence, flybeskatning (billetafgift på 10,12 EUR og brændstofafgift på 0,33 EUR/liter), forbud mod kortdistanceflyvninger, motorvejsafgifter, delebiler, busliberalisering og Shift2Rail-teknologier.
Shift2Rail-teknologierne alene estimeres at øge HSR's markedsandel med 11,4 procentpoint ved fuld udrulning i 2034.
Anbefalinger til EU og medlemsstaterne
Rapporten opfordrer Europa-Kommissionen og EU's medlemsstater til koordineret implementering med tilstrækkelig finansiering i de kommende årtier. Der peges specifikt på:
- Åbning af HSR-markedet for open-access-konkurrence, der øger efterspørgslen med 2,58% per procentpoint øget markedsåbning
- Fortsat finansiering af jernbaneteknologisk forskning via Europe's Rail og Connecting Europe Facility
- Støttepolitikker med flybeskatning og motorvejsafgifter, der fremmer modal shift
- Udbygning til EU's tiltrædelseskandidatlande (ca. 4.300 km, 40 millioner borgere)
Rapporterne er fuldt tilgængelige som Executive Report, Technical Report 1 og Technical Report 2 på Europe's Rail Joint Undertaking's hjemmeside.
