Afgørelse om afvisning af klage vedrørende helhedsplan og handicapdiskrimination

En klager, diagnosticeret med Aspergers syndrom, har indgivet en klage til Ligebehandlingsnævnet om påstået forskelsbehandling på grund af handicap. Klagen vedrører den usikkerhed og stress, klager oplever som følge af en kommunes helhedsplan om frasalg af almene boliger, herunder den boligblok klager bor i, og den manglende afklaring omkring genhusning.

Ligebehandlingsnævnet har afvist at behandle klagen.

Sagens baggrund

Klager har i to år levet i uvished om genhusning, hvilket har forværret klagers fysiske og psykiske helbred. Klager har forsøgt at kommunikere med både kommunen og boligforeningen for at få afklaret sin boligsituation. Kommunen og boligforeningen oplyser, at helhedsplanen, som indebærer frasalg af to boligblokke og ombygning af en tredje, endnu ikke er endeligt godkendt af Landsbyggefonden, hvilket forventes primo 2025. Genhusningsprocessen er derfor ikke påbegyndt, men beboere, der skal genhuses, vil som udgangspunkt blive genhuset i boligområdet i henhold til gældende lovgivning.

Nævnets vurdering og afvisning

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 5. Loven forbyder direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af handicap på alle samfundsområder, dog uden at indebære en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed. Hvis en person påviser faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 10.

Nævnet vurderede, at der ikke forelå oplysninger, der gav anledning til at formode, at kommunen havde udsat klager for forskelsbehandling på grund af handicap, hverken i forbindelse med udarbejdelsen af helhedsplanen, dens godkendelsesproces eller i form af chikane. Da klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på den påståede forskelsbehandling, fandt nævnet det åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i klagen. På baggrund af denne vurdering afviste Ligebehandlingsnævnet at behandle klagen i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 2. Nævnet tog herefter ikke stilling til, om klager havde et handicap i lovens forstand.