Afskedigelse af pædagogisk medarbejder ikke i strid med forskelsbehandlingsloven

Sagen omhandler en klage over påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med en afskedigelse fra en friskole. Ligebehandlingsnævnet fandt, at afskedigelsen ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1.

Klager, født i 1958, blev afskediget fra sin stilling som pædagogisk medarbejder på grund af faldende børnetal. Hun blev efterfølgende tilbudt genansættelse på færre timer samt et barselsvikariat. Senere modtog hun meddelelse om påtænkt uansøgt afskedigelse igen, begrundet i yderligere faldende børnetal og økonomiske udfordringer.

Indklagedes begrundelse for afskedigelsen

Indklagede udarbejdede en kompetenceplan for alle medarbejdere i børnehuset, baseret på saglige kriterier for fremtidige behov. Disse kriterier omfattede:

• Kontakt til børn
• Forældrekontakt
• Pædagogisk udvikling
• Samarbejde
• Faglighed
• Engagement
• Ad hoc-opgaver
• Personlig udvikling
• Omkostninger

Ifølge indklagede scorede klager lavest i denne vurdering. Indklagede fastholdt, at afskedigelsen udelukkende var baseret på denne kompetenceplan, og at klagers alder ikke indgik i bedømmelsen.

Klagers argumenter

Klager gjorde gældende, at hun var udsat for forskelsbehandling på grund af alder. Hun anførte, at hun kort forinden var blevet rost og tilbudt genansættelse, og at kompetenceplanen måtte være en 'efterrationalisering'. Klager kunne ikke genkende kritikpunkterne i planen, som hun mente aldrig var blevet drøftet med hende. Hun tvivlede også på ægtheden af de anonymiserede kompetenceplaner for de øvrige ansatte, som indklagede fremlagde.

Ligebehandlingsnævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet lagde til grund, at sagen ikke ville blive forfulgt fagretligt, og nævnet var derfor ikke afskåret fra at behandle sagen. Nævnet fandt, at det var nødvendigt for indklagede at reducere personalet på grund af faldende børnetal. Beslutningen om at afskedige klager var baseret på en vurdering af medarbejdernes kompetencer, hvor klager ifølge de fremlagte planer scorede lavest.

Nævnet konkluderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hendes alder indgik i indklagedes vurdering. Det forhold, at klager var den ældste medarbejder, var ikke i sig selv tilstrækkeligt til at formode forskelsbehandling på grund af alder, og der var ingen yderligere oplysninger, der understøttede dette.