Pressenævnet kritiserer BPLN.dk for krænkelse af privatliv og manglende forelæggelse

Pressenævnet har behandlet en klage fra [Klager] over en artikel med titlen ”Hvorfor bliver han ved?” bragt af BPLN.dk den 24. juli 2024, hvor [Klager] mente, at god presseskik var tilsidesat på grund af ukorrekte og skadelige oplysninger.

Pressenævnets kompetence

Pressenævnet bemærkede, at mediets kompetence følger af Medieansvarsloven § 1. Selvom BPLN.dk først anmeldte siden bpn.bpln.dk til Pressenævnet den 28. august 2024, efter offentliggørelsen af artiklen, og dermed ikke formelt var underlagt loven på tidspunktet for publiceringen, valgte nævnet at realitetsbehandle klagen. Dette skyldtes, at BPLN.dk havde tilkendegivet at have haft til hensigt at anmelde siden i henhold til Medieansvarsloven § 8, stk. 1, og havde ageret, som om mediet var anmeldt, hvilket blev sidestillet med et samtykke til behandling. Desuden fandt nævnet, at [Klager] havde en berettiget forventning om, at klagen blev behandlet, og at han havde fornøden retlig interesse, selvom mediet efterfølgende var ophørt, og artiklen ikke var videreført.

Vurdering af god presseskik

[Klager] klagede over flere forhold, herunder ukorrekte oplysninger, manglende forelæggelse, personligt motiveret indhold, krænkende sprogbrug og manglende skelnen mellem fakta og kommentarer. Pressenævnet fandt, at artiklen ikke var tydeligt deklareret som en lederartikel, og dens sproglige udformning gjorde ikke læseren opmærksom på, at der var tale om en subjektiv fremstilling. Derfor blev teksten ikke vurderet efter de videre rammer for frisprog.

Pressenævnet udtalte ikke kritik af BPLN.dk for påstanden om, at det var bevist i retten, at [Chefredaktøren] ikke havde slået [Klager]. Nævnet lagde vægt på, at [Chefredaktøren] blev frifundet for vold, og at dommen understøttede, at det ikke var bevist, at han havde slået [Klager], samt at vidneforklaringer og videooptagelser ikke viste et slag.

Imidlertid fandt Pressenævnet, at artiklens indhold overvejende fremstod som personligt motiveret chikanøs omtale af [Klager]. Udsagnene om [Klager] havde en sådan faktisk og krænkende karakter, at omtalen og den grove sprogbrug indebar en krænkelse af [Klager]s privatliv. Nævnet kritiserede derfor BPLN.dk for:

• Manglende forelæggelse af udsagnene for [Klager] forud for offentliggørelsen.
• Krænkelse af privatlivets fred.

Vedrørende klagen om kildekritik, hvor [Klager] mente, at artiklen var farvet af [Chefredaktøren]s personlige interesse, fandt Pressenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for kritik. Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af omtalen, hvilken relation [Chefredaktøren] havde til [Klager], herunder frifindelsen i straffesagen, og at hans udtalelser derfor kunne være farvet af personlig interesse. Læserne fik dermed tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til kildens troværdighed.

Da BPLN.dks side er ophørt, pålagde Pressenævnet ikke mediet at offentliggøre kendelsen i medfør af Medieansvarsloven § 49, da det ikke var muligt at efterleve et sådant pålæg.