Afvisning af klage om chikane på grund af handicap med servicehund

Klageren indgav en klage til Ligebehandlingsnævnet vedrørende påstået forskelsbehandling på grund af handicap, idet han angiveligt blev udsat for chikane af medlemmer af afdelingsbestyrelsen og andre beboere i sin boligorganisation. Chikanen skulle være opstået i forbindelse med, at klageren medbragte sin certificerede psykiatriske servicehund på fællesarealer, hvor husdyr normalt ikke er tilladt. Klageren er diagnosticeret med postbelastningsreaktion i svær grad.

Nævnets kompetence og lovgrundlag

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 2. Loven forbyder direkte og indirekte forskelsbehandling samt chikane, når en uønsket optræden krænker en persons værdighed og skaber et ubehageligt klima. Det fremgår desuden af Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 10, at hvis en krænket person påviser faktiske omstændigheder, der giver anledning til formodning om forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise det modsatte. Nævnets generelle kompetence er fastlagt i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.

Afvisning af klagen

Nævnet afviste at behandle klagen i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 1. Begrundelsen var, at der var tvivl om, hvem der konkret havde udsat klageren for chikane, herunder om det var medlemmer af boligafdelingens bestyrelse, samt om det nærmere indhold af den uønskede optræden. Disse spørgsmål, der er afgørende for sagens resultat, kunne kun afklares gennem mundtlige parts- og vidneforklaringer, hvilket ikke kan foretages for nævnet, men må ske ved domstolene.