Pressenævnet: Offentliggørelse af navn i artikel om skyldnersvig var berettiget

Klageren indgav klage til Pressenævnet over Jyllands-Postens artikel "Anklager: Svindeltiltalt erhvervsmand solgte firmaets dyre kunstværker - så forsvandt han", idet han mente, at god presseskik var tilsidesat ved offentliggørelse af hans navn.

Klagerens synspunkter

Klageren anførte, at der ikke var almen interesse i at offentliggøre hans navn i omtalen af en sag, der ikke havde større offentlig betydning, og at andre medier havde valgt at anonymisere ham. Han klagede desuden over, at en journalist havde krænket hans privatliv og tilsidesat objektiviteten ved at 'tagge' hans private Facebook-profil i et opslag, der linkede til artiklen.

Jyllands-Postens forsvar

Jyllands-Posten bestred klagen og gjorde gældende, at der netop var almen interesse i at offentliggøre klagerens navn. De henviste til, at klageren var en kendt erhvervsmand med adskillige konkurser bag sig, og at straffesagen mod ham var usædvanlig langstrakt, da det var lykkedes ham at undgå forkyndelse af anklageskriftet. Mediet afviste desuden ansvar for journalistens private Facebook-opslag.

Pressenævnets kompetence og vurdering

Pressenævnet bemærkede, at det følger af Medieansvarsloven § 34, at det er massemediernes indhold og handlemåde, der skal være i overensstemmelse med god presseskik. Klagen vedrørende journalistens Facebook-opslag blev derfor ikke realitetsbehandlet, da den var rettet mod journalisten som privatperson og ikke mod mediet.

Vedrørende navneoffentliggørelsen fandt Pressenævnet, at offentlige personer i højere grad end privatpersoner må acceptere at være genstand for kritisk medieomtale. Nævnet lagde vægt på, at:

• Omtale af selskabers konkurs og forløbet herom er i offentlighedens interesse, især når personen har en ledende rolle.
• Tiltalen mod klageren for skyldnersvig af særlig grov karakter og omtale af hans mulige økonomiske dispositioner havde almen interesse.
• Hovedparten af anklagerne havde sammenhæng med klagerens tidligere hverv i Danmark som direktør for flere større virksomheder, der var gået konkurs.
• Artiklen var baseret på troværdige oplysninger fra politiet, og det fremgik klart, hvor oplysningerne stammede fra.
• Jyllands-Posten havde forgæves forsøgt at få en kommentar fra klageren.

Pressenævnet fandt på denne baggrund ikke grundlag for at kritisere Jyllands-Posten for at identificere klageren ved navns nævnelse i artiklen.