Pressenævnet: Artikel om rockerborgs ejere ikke krænkende for tidligere involveret

Pressenævnet har behandlet en klage fra Klager mod JydskeVestkysten vedrørende en artikel om salget af en tidligere rockerborg.

Klagen

Klager anførte, at artiklens overskrift, underrubrik og billeder fejlagtigt gav læserne det indtryk, at han og hans eks-svoger var de nye ejere af ejendommen. Han anså dette for at være en krænkelse af god presseskik, idet han på ingen måde var involveret i det aktuelle køb og ikke havde haft kontakt til sin eks-svoger siden 2019. Klager frygtede, at omtalen var krænkende og potentielt skadelig for hans omdømme, da den kunne implicere ham i den tidligere svindelsag, hvor han selv var et ufrivilligt offer.

JydskeVestkystens forsvar

JydskeVestkysten fastholdt, at artiklen var af stor samfundsmæssig interesse, da den belyste en ejendomshandel med tråde til tidligere svindelsager. Mediet argumenterede for, at det på intet tidspunkt var hensigten at fremstille Klager som ny ejer, og at artiklen tværtimod tydeligt understregede hans uskyld i den tidligere sag. De påpegede, at Klagers tidligere, omend kortvarige, rolle som ejer og direktør i det købende selskab, samt hans status som offentlig person, gjorde hans omtale journalistisk relevant.

Pressenævnets afgørelse

Pressenævnet fandt, at JydskeVestkystens omtale af Klager ikke overskred rammerne for redigeringsret og ikke indebar en krænkelse af hans privatliv. Nævnet lagde vægt på, at medierne har til opgave at bringe korrekt information, og at præsentation af indhold skal have dækning i artiklen, jf. Medieansvarsloven punkt A.1 og Medieansvarsloven punkt A.6. Det blev også fremhævet, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. Medieansvarsloven punkt B.1.

Nævnet bemærkede, at artiklen korrekt gengav de faktiske ejerforhold og tydeligt redegjorde for Klagers kortvarige og uvidende involvering som stråmand, samt at han var vurderet til at have handlet i god tro. Desuden blev det anført, at sagen i forvejen var offentligt kendt, og at offentlige personer i højere grad må acceptere kritisk medieomtale. På baggrund heraf udtalte Pressenævnet ikke kritik.