Pressenævnet: Frifindelse af B.T. i klagesag om artikelserie om plejehjemsforhold

Pressenævnet har behandlet en klage fra forstander over B.T.'s artikelserie om et plejehjem, hvor hun mente, at god presseskik var tilsidesat. Klagen omhandlede ukorrekt information, manglende forelæggelse af beskyldninger, utilstrækkelig kildekritik og mediets generelle handlemåde, herunder kontakt til tidligere arbejdsplads og efterfølgende trusler mod klageren. Pressenævnet bemærkede indledningsvist, at sager om massemediernes indhold og handlemåde behandles i henhold til Medieansvarsloven § 34, og at spørgsmål om genmæle behandles efter Medieansvarsloven § 43. Spørgsmål om straffelovsovertrædelser falder uden for nævnets kompetence.

Vurdering af korrekt information og forelæggelse

Pressenævnet fandt, at B.T. havde forelagt de skadelige og agtelsesforringende beskyldninger mod klageren tilstrækkeligt. Vedrørende oplysningerne om 50 opsigelser på et halvt år, vurderede nævnet, at omtalen havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold, da artiklen uddybede, at tallet inkluderede forskellige ansættelsestypen, og at klagerens forklaringer var medtaget. Der blev derfor ikke udtalt kritik på dette punkt. Ligeledes fandt nævnet, at beskyldningerne om trusler med afskedigelse var blevet forelagt for klageren forud for publiceringen, og at hun var kommet til orde i artikelserien. Pressenævnet udtalte samlet set ikke kritik af mediets efterprøvelse af beskyldninger eller manglende berigtigelse.

Vurdering af kildekritik og mediets handlemåde

Nævnet lagde til grund, at B.T. havde været i kontakt med en række kilder, både anonyme og navngivne, og at det tydeligt fremgik, at kilderne var utilfredse med forholdene på plejehjemmet. Pressenævnet fandt, at B.T. havde efterprøvet oplysningerne fra kilderne, herunder ved forelæggelse for klageren, som fik mulighed for at forholde sig til beskyldningerne. Der blev derfor ikke udtalt kritik af den udviste kildekritik. Vedrørende B.T.'s kontakt til klagerens tidligere arbejdsplads, bemærkede nævnet, at disse oplysninger ikke var omtalt i artikelserien, og fandt derfor ikke grundlag for kritik af mediets researchfase. Konsekvenserne for klageren i form af trusler faldt uden for nævnets kompetence.

Vurdering af sletning af artikler

Klageren anmodede om sletning af artiklerne. Pressenævnet henviste til retningslinjer for god presseskik punkt D.1, som angiver, at sletning, anonymisering eller afindeksering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om særligt belastende, følsomme eller private oplysninger. Nævnet vurderede, at artiklerne omhandlede professionel virksomhed og forhold af almen interesse, og da der ikke var udtalt kritik af artiklerne i øvrigt, fandt nævnet ikke tungtvejende grunde til at hindre artiklernes tilgængelighed. Pressenævnet udtalte derfor ikke kritik af B.T.'s afvisning af at slette artikelserien.