Afgørelse om påstået handicapdiskrimination under graviditetsforløb på familieambulatorium

En klager indgav en sag til Ligebehandlingsnævnet vedrørende påstået forskelsbehandling på grund af handicap under sit graviditetsforløb på et familieambulatorium. Klageren, der havde en historik med psykiatriske diagnoser, herunder paranoid skizofreni i remission og PTSD, blev henvist til ambulatoriet af sin egen læge. Klageren anførte, at ambulatoriet behandlede hende ud fra en forældet diagnose, tilgik hendes psykiatriske journal uden samtykke, undlod at undersøge hende tilstrækkeligt trods bekymringer, hvilket angiveligt førte til en for tidlig fødsel, og sendte uberettigede underretninger til kommunen.

Nævnets vurdering

Sagen blev behandlet af Ligebehandlingsnævnet i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1 og 6. Nævnet bemærkede, at klageren tidligere havde klaget over de samme forhold til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, som ikke fandt grundlag for kritik af den indklagede jordemoder eller overlæge.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap, som defineret i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 5, stk. 1-3. Ifølge Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 10 påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling, hvis der påvises faktiske omstændigheder, der giver anledning til formodning om forskelsbehandling. Da klageren ikke kunne påvise sådanne omstændigheder, fik hun ikke medhold i sin klage. Nævnet fandt det derfor ikke nødvendigt at tage stilling til, om klageren havde et handicap i lovens forstand.