Afgørelse om afslag på stilling som studentermedhjælper - påstået aldersdiskrimination

En klager, født i 1948, fik afslag på to stillinger som studentermedhjælper hos en indklaget myndighed. Klageren, der var uddannet lærer med omfattende erfaring inden for specialpædagogik, ansøgte om stillingerne som studentermedhjælper til henholdsvis en undersøgelse og sagsbehandlingsopgaver. Indklagede begrundede afslagene med, at klageren var overkvalificeret til stillingerne og derfor ikke ville finde dem tilstrækkeligt udfordrende, hvilket kunne føre til manglende fastholdelse.

Ligebehandlingsnævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet behandlede klagen i henhold til sin kompetence fastsat i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1. Sagen blev vurderet efter reglerne i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., som forbyder forskelsbehandling på grund af alder ved ansættelse, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, stk. 1. Nævnet anvendte princippet om delt bevisbyrde, som fremgår af Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7 a, hvor det påhviler modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket, hvis klageren påviser faktiske omstændigheder, der giver anledning til formodning om forskelsbehandling.

Indklagede havde ansat en pædagogstuderende og en jurastuderende til stillingerne, som de vurderede bedre kunne supplere de specifikke behov. Nævnet fandt, at indklagedes vurdering af, at klageren var overkvalificeret, ikke i sig selv gav anledning til at formode, at der var tale om forskelsbehandling på grund af alder. Klageren havde heller ikke påvist andre faktiske omstændigheder, der understøttede en formodning om aldersdiskrimination. På denne baggrund fik klageren ikke medhold i sin klage.