Afvisning: Påstået forskelsbehandling pga. handicap i forbindelse med helhedsplan om frasalg af bolig

Ligebehandlingsnævnet har afvist at behandle en klage om påstået forskelsbehandling på grund af handicap, idet en boligforening har udarbejdet en helhedsplan om frasalg af almene boliger, hvor klager bor. Klager, der er diagnosticeret med Aspergers syndrom, oplever ekstrem stress og usikkerhed som følge af den uafklarede situation vedrørende genhusning.

Klager gjorde gældende, at den fortsatte uvished om helhedsplanen og genhusning udgjorde forskelsbehandling på grund af handicap, og krævede en godtgørelse på 3.000.000 kr. Klager mente, at boligforeningen og kommunen nedgjorde hans handicap og ignorerede de helbredsmæssige konsekvenser.

Indklagede boligforening afviste påstanden om forskelsbehandling og anførte, at helhedsplanen endnu ikke er endeligt godkendt, og at projektarbejdet og genhusningsplanlægningen derfor ikke er påbegyndt. Boligforeningen understregede, at de er bevidste om indgrebets karakter og vil kontakte beboere individuelt, når processen sættes i gang, samt samarbejde med kommunens sagsbehandlere vedrørende beboere med særlige behov.

Nævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 2. Loven forbyder direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af handicap på alle samfundsområder, dog ikke aktiviteter af rent privat karakter. Det fremgår af Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 5, at der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person behandles ringere på grund af handicap, og indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse stiller personer med handicap ringere. Hvis faktiske omstændigheder giver anledning til formodning om forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise det modsatte, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 10.

Nævnet vurderede, at der ikke var oplysninger i sagen, der gav anledning til at formode, at indklagede havde udsat klager for forskelsbehandling på grund af handicap, hverken i forbindelse med udarbejdelsen af den endnu ikke godkendte helhedsplan eller i tilknytning til godkendelsesprocessen. Der var heller ingen tegn på chikane. Da klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på forskelsbehandling, fandt nævnet det åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i klagen. På den baggrund afviste Ligebehandlingsnævnet at behandle klagen i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 2. Nævnet tog herefter ikke stilling til, om klager havde et handicap i lovens forstand.