Afvisning af genoptagelse: Klage over TV 2-udsendelse om LSD-forsøg og CIA

Pressenævnet har afvist en anmodning om genoptagelse af en sag, hvor en journalist klagede over TV 2's dækning af LSD-eksperimenter. Journalisten mente, at TV 2 havde fremstillet ham ukorrekt og ærekrænkende som ophavsmand til rygter om CIAs økonomiske støtte til LSD-forsøgene på Frederiksberg Hospital. Han klagede desuden over manglende forhåndsorientering og krænkelse af privatlivets fred.

Pressenævnets oprindelige afgørelse

Pressenævnet udtalte i sin oprindelige kendelse af 12. december 2024 ikke kritik af TV 2. Nævnet vurderede, at omtalen af journalisten og hans udtalelser om CIAs forbindelse til LSD-forsøgene ikke efterlod seerne med et indtryk af, at han var ophavsmand til rygterne. Dette blev begrundet med, at en sygeplejerskes udtalelser om rygterne var relateret til hendes ansættelse før journalistens arbejde med sagen, og at det fremgik, at CIA havde lavet LSD-forsøg siden 1950'erne, mens journalisten først undersøgte påstanden i 1980'erne.

Selvom Pressenævnet fandt det hensigtsmæssigt, at TV 2 havde orienteret journalisten på forhånd, som produktionsselskabet havde lovet, fandt nævnet ikke grundlag for kritik, da omtalen ikke blev anset for skadelig, krænkende eller agtelsesforringende. Nævnet bemærkede, at produktionsselskabet forud for offentliggørelsen havde givet journalisten mulighed for at komme til orde.

Omtalen af journalisten med navn, billede og bogforside blev ikke anset for en krænkelse af privatlivets fred, da det vedrørte hans erhvervsmæssige virke som journalist og forfatter, som var offentligt kendt, herunder hans Cavlingpris for arbejdet med LSD-sagen. Pressenævnet har kompetence til at afgøre sager om god presseskik i henhold til Medieansvarsloven § 43 og Medieansvarsloven § 34.

Anmodning om genoptagelse

Journalisten anmodede om genoptagelse af sagen og fremførte, at Pressenævnets kendelse var ustruktureret og indeholdt faktuelle fejl. Han fastholdt, at:

• Han ikke havde fået en konkret forelæggelse af den omtale, der blev bragt.
• TV-programmet skabte en direkte og krænkende kobling mellem ham og rygterne om CIA-støtte, som ikke fremgik af programmet.
• TV 2's research var utilstrækkelig, og mediet havde miskrediteret ham.
• Manglende forhåndsorientering var et eklatant brud på presseetiske retningslinjer og en skriftlig garanti.
• Omtalen var dybt skadelig, krænkende og agtelsesforringende for hans troværdighed som journalist.
• Argumentet om, at det vedrørte hans professionelle virke, var diskriminerende og ramte hans personlige integritet.
• Tildelingen af Cavlingprisen var irrelevant for sagens kerne.

Pressenævnets afgørelse om genoptagelse

Pressenævnet afviste anmodningen om genoptagelse. Nævnet fandt ikke, at journalisten var fremkommet med nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse. De anførte oplysninger var i vid udstrækning allerede behandlet i den oprindelige kendelse. Da der heller ikke var påvist sagsbehandlingsfejl, fandt nævnet ikke grundlag for at genoptage sagen. Pressenævnet henviste til, at det i den oprindelige kendelse havde vurderet, at der ikke var grundlag for at kritisere TV 2 for tilsidesættelse af punkterne A. 1, A. 3, A. 4 og B. 1 i retningslinjer for god presseskik.