Ulovlig forskelsbehandling pga. seksuel orientering ved krav om kæresteerklæring

Klagen omhandlede påstået forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, idet en mandlig klager og hans mandlige kæreste blev bedt om at underskrive en erklæring om deres parforhold for at få anvist en almen bolig. En sådan erklæring blev ikke krævet af heteroseksuelle par.

Ligebehandlingsnævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet fandt, at boligorganisationens praksis udgjorde direkte forskelsbehandling i strid med Ligestillingsloven § 2, stk. 1, da den stillede par af samme køn ringere end par af forskelligt køn i en tilsvarende situation. Nævnet lagde til grund, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling.

Boligorganisationen anførte, at erklæringen skulle sikre, at større boliger blev udlejet som familieboliger i henhold til almenboligloven og for at forhindre snyd. Nævnet bemærkede dog, at hverken almenboligloven eller andre regler foreskriver, at familieboliger udelukkende kan anvises til par bestående af en mand og en kvinde. Da boligorganisationen ikke kunne bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket, fik klager medhold i sin klage. Dette er i overensstemmelse med princippet om delt bevisbyrde, som fremgår af Ligestillingsloven § 2, stk. 5.

Godtgørelse

Klager blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr. Beløbet blev fastsat ud fra nævnets praksis og en vurdering af sagens omstændigheder, herunder overtrædelsens karakter og alvor, jf. Ligestillingsloven § 3 c. Boligorganisationen har efterfølgende ændret sin praksis, så alle par nu anmodes om at erklære, at de lever i et parforhold.