Afslag på børnesammenføring: Ikke fravigelse af 3-måneders fristen i Udlændingeloven

Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring med et barn. Afgørelsen vedrørte en ansøgning om opholdstilladelse efter Udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 2 og den såkaldte 3-måneders frist, som er fastsat i Udlændingeloven § 9, stk. 20 (nu 21).

Sagens baggrund

Klageren, der havde opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført ægtefælle siden 2017, søgte i 2022 om familiesammenføring med sit yngste barn fra et tidligere forhold. Barnet havde siden 2015 boet i Thailand hos sin far og dennes forældre. Ansøgningen blev indgivet mere end tre måneder efter, at klageren selv fik opholdstilladelse i Danmark. Klageren anførte, at barnets far var psykisk syg og havde truet barnet, hvilket burde udgøre "ganske særlige grunde" til at fravige 3-måneders fristen.

Udlændingenævnets vurdering

Udlændingenævnet fandt ikke grundlag for at fravige 3-måneders fristen og stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse. Nævnet lagde vægt på følgende:

• Der var ikke tilstrækkelig dokumentation for faderens psykiske sygdoms symptomer eller for de anførte overgreb.
• Barnet havde fortsat omsorgspersoner og et familiemæssigt netværk i Thailand, herunder faderen, bedsteforældrene og en ældre søster.
• Klageren havde selv valgt at afbryde det eksisterende familieliv i Thailand ved at flytte til Danmark i 2017 og lade børnene blive tilbage.
• Familielivet kunne fortsat udøves gennem besøgsophold i Thailand og barnets besøg i Danmark, ligesom klageren kunne bidrage til barnets forsørgelse.
• Barnet var født og opvokset i Thailand, talte sproget og havde etableret sit liv der.
• Fristen på 3 måneder skulle regnes fra klagerens egen opholdstilladelse i 2018, ikke fra de påståede ændrede omsorgsforhold i 2022.

Udlændingenævnet vurderede desuden, at afgørelsen ikke var i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 om retten til privat- og familieliv og FN's Børnekonvention, da disse ikke indebærer en ubetinget ret til familiesammenføring eller en ret til selv at vælge land for udøvelse af familieliv.