Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en mindreårig irakisk statsborger, der søgte om opholdstilladelse i Danmark med henblik på familiesammenføring med sin fader. Faderen indrejste i Danmark i 2001 og fik i 2006 meddelt opholdstilladelse som familiesammenført. Ansøgeren havde tidligere fået afslag på opholdstilladelse i 2010 under henvisning til reglerne om integration, og den her aktuelle ansøgning blev indgivet i december 2013, hvor barnet var 13 år gammelt.
Ansøgeren er født og opvokset i Irak og har aldrig besøgt Danmark. Under opvæksten har hun boet hos sin farfader, da hendes moder er gift til anden side. Ifølge sagens oplysninger har ansøgeren passet sin skolegang i Irak i seks år. Kontakten til faderen i Danmark har været begrænset, idet de efter det oplyste kun har mødtes én gang siden faderens udrejse fra Irak i 2001, hvilket fandt sted i 2012.
Da ansøgningen blev indgivet mere end to år efter, at faderen opfyldte betingelserne for familiesammenføring, blev sagen vurderet efter reglerne om barnets mulighed for vellykket integration. De centrale spørgsmål i sagen var:
Der blev i klagen lagt vægt på, at farfaderen ikke længere var i stand til at tage vare på ansøgeren og hendes bror på grund af sin alder. Det blev ligeledes anført, at moderen led af psykiske problemer, og at kontakten til hende var afbrudt. Faderen i Danmark var i arbejde og havde et andet barn i landet, hvilket efter hans opfattelse burde tale for en sammenføring.
Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse i medfør af Udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 2, jf. Udlændingeloven § 9, stk. 16.
Nævnet lagde afgørende vægt på, at ansøgeren ikke opfyldte kravene til vellykket integration. Ved vurderingen blev følgende faktorer fremhævet:
| Kriterium |
|---|
| Vurdering i sagen |
|---|
| Sprog og skole | Ansøgeren taler ikke dansk og har gået 6 år i skole i Irak. |
| Tidligere ophold | Ansøgeren har aldrig været i Danmark. |
| Kontakt til reference | Kun set sin far én gang siden 2001. |
| Kulturel prægning | Ansøgeren er ikke præget af danske værdier og normer. |
Nævnet fandt, at faderens personlige integration i Danmark ikke kunne opveje ansøgerens manglende tilknytning. Selvom farfaderen var over 80 år, fandt nævnet det ikke godtgjort, at ansøgeren ikke fortsat kunne opholde sig i Irak, eventuelt hos sin moder, da det ikke var dokumenteret, at moderen var ude af stand til at tage sig af hende.
Udlændingenævnet vurderede endvidere, at afslaget ikke var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 eller barnets tarv. Nævnet bemærkede i den forbindelse:
"Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 indebærer ikke en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da familier ikke efter artikel 8 har en umiddelbar ret til at vælge det land, hvori de vil udøve deres familieliv."
Nævnet konkluderede, at der ikke forelå sådanne ganske særlige forhold, at det ville være uproportionalt at nægte opholdstilladelse.
Udlændinge- og IntegrationsministerietRapport til OECD om den seneste udvikling inden for migration og integration i Danmark.
Sagen omhandler en mindreårig thailandsk statsborger, der søgte om opholdstilladelse i Danmark med henblik på familiesammenføring med sin moder. Moderen, der fungerer som reference i sagen, har været bosiddende i Danmark siden 2008, hvor hun fik opholdstilladelse på baggrund af ægteskab med en dansk statsborger.
Ansøgeren har under sagens forløb oplyst, at kontakten til den biologiske fader i Thailand har været yderst begrænset. Ifølge sagens oplysninger boede ansøgeren kun sammen med sin fader de første tre måneder af sit liv. Siden dette korte ophold har hverken ansøgeren eller moderen haft kendskab til faderens opholdssted eller adresse. Denne forklaring understøttes af, at den sidst kendte adresse for faderen er den, der fremgår af ansøgerens fødselsattest fra fødslen.
Udlændingenævnet har afgjort, at personer med midlertidig beskyttelsesstatus som udgangspunkt først kan opnå familiesammenføring efter ét år.
Udlændingenævnet præciserer praksis for opholdstilladelse til forældre fra tredjelande med danske børn efter en dom fra EU-Domstolen og undersøger mulighederne for genoptagelse af sager.
Siden ankomsten til Danmark har moderen gennemført en uddannelse som social- og sundhedshjælper og har været i fast beskæftigelse i en længere årrække. Hendes nuværende ægtefælle er ligeledes i fast beskæftigelse. Selvom barnet har befundet sig i Thailand, har der været opretholdt en vedvarende og tæt kontakt gennem:
Det centrale punkt i sagen er vurderingen af, om der er grundlag for at nægte børnesammenføring med henvisning til barnets manglende mulighed for vellykket integration, eller om de familiemæssige bånd og faderens manglende rolle i barnets liv taler for en tilladelse.
Sagen omhandler en statsborger fra Kosovo, der søgte om ægtefællesammenføring med sin herboende ægtefælle, som ligeledes...
Læs mereSagen omhandler en somalisk statsborger, der søgte om familiesammenføring med sin moder, som er bosat i Danmark. Moderen...
Læs mereLov om ændring af reglerne for bortfald af opholdstilladelse ved genopdragelsesrejser og adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus
Afslag på familiesammenføring til somalisk niece hos faster i Danmark grundet familiært netværk i hjemlandet
