Stadfæstelse af udvisning efter tyveri trods påberåbelse af EU-regler

Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af en amerikansk statsborger med et indrejseforbud til Danmark i 2 år. Sagen omhandlede et tyveri af en vare til 1.349 kr. fra en butik i lufthavnen, hvor klageren blev antruffet af politiet.

Klagerens argumenter og nævnets vurdering

Klageren anførte, at den manglende betaling skyldtes glemsomhed grundet stress og mange ting i hænderne, samt at medicinske helbredsproblemer påvirkede hendes evne til at træffe sunde beslutninger. Udlændingenævnet afviste dette, idet overvågningsmateriale viste, at klageren bevidst dækkede varen til og kun betalte for en anden vare. Lægeerklæringerne indeholdt desuden ikke tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, at klageren ikke kunne stå til ansvar for sine handlinger.

Klageren påberåbte sig også at være omfattet af EU-reglerne, da hun er gift med en finsk statsborger, og at udvisningen derfor skulle vurderes efter disse regler. Nævnet anerkendte, at en eventuel udvisning skulle afgøres i overensstemmelse med EU-reglerne, jf. opholdsbekendtgørelsens artikel 1, stk. 1 og EU-opholdsbekendtgørelsens § 9. Dog fandt nævnet, at tyveri generelt udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel mod en grundlæggende samfundsinteresse, og at betingelserne for udvisning var opfyldt efter en konkret og individuel vurdering af klagerens forhold. Nævnet lagde vægt på, at en udlænding kan udvises, hvis vedkommende over for politiet har erkendt overtrædelsen eller er pågrebet under eller i umiddelbar tilknytning til det strafbare forhold, jf. Udlændingeloven § 25 a, stk. 1. Klagerens påstand om mishandling under opholdet i lufthavnen blev afvist, da Udlændingenævnet ikke har kompetence til at behandle klager over politiet.

Vurdering af belastning og indrejseforbud

Udlændingenævnet vurderede supplerende, at udvisningen ikke måtte antages at virke særligt belastende for klageren, jf. Udlændingeloven § 26, stk. 1. Dette blev begrundet med, at klageren er statsborger i USA og har opholdstilladelse i Tyskland, og der ikke forelå oplysninger om væsentlig tilknytning til Danmark i form af herboende familie, lovlig beskæftigelse eller alvorlige helbredsmæssige forhold.

Endelig blev det anført, at et indrejseforbud følger direkte af udvisningen, jf. Udlændingeloven § 32, stk. 1. Klagerens ferierejser og fremtidsplaner om at flytte til Danmark med sin ægtefælle blev ikke anset for at give en tilstrækkelig tilknytning til Danmark, der kunne gøre udvisningen uproportional.