Stadfæstelse af administrativ udvisning grundet besiddelse af euforiserende stoffer

Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om administrativ udvisning af en marokkansk statsborger med et indrejseforbud til Danmark i 2 år. Afgørelsen blev truffet, efter at klageren i januar 2023 blev fundet i besiddelse af skunk til eget forbrug.

Udvisningen blev foretaget i henhold til Udlændingeloven § 25, stk. 1, nr. 2, som tillader administrativ udvisning af udlændinge, der ikke har haft lovligt ophold i landet i længere tid end de sidste seks måneder, og som er dømt for eller har erkendt ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer. Nævnet lagde vægt på, at klageren blev fundet i direkte besiddelse af stofferne, uanset manglende erkendelse eller en verserende retssag.

Vurdering af tilknytning og proportionalitet

Nævnet vurderede, at udvisningen ikke ville virke særligt belastende for klageren, jf. Udlændingeloven § 26, stk. 1. Dette blev begrundet med, at klageren:

• Ikke havde haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark.
• Ikke havde væsentlig tilknytning til Danmark i form af herboende familie, lovlig beskæftigelse eller alvorlige helbredsmæssige forhold.

Det forhold, at klagerens kæreste er bosiddende i Danmark, kunne ikke føre til en anden vurdering, da Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8 primært beskytter den traditionelle kernefamilie og ikke giver en generel ret til familiesammenføring eller valg af opholdsland. Nævnet bemærkede, at der ved vurdering af fast samlivsforhold lægges vægt på halvandet til to års uafbrudt samliv på fælles bopæl, hvilket ikke var tilfældet her.

Indrejseforbud og procedure

Indrejseforbuddet på 2 år blev meddelt i henhold til Udlændingeloven § 32, stk. 4, nr. 1, da udvisningen skete efter udlændingelovens § 25 a. Desuden indberettes udlændinge, der udvises efter udlændingelovens § 25 a eller § 25 b og meddeles indrejseforbud, til SIS i henhold til Udlændingeloven § 58 g, stk. 1, nr. 8. Nævnet fandt ikke, at indrejseforbuddet var uproportionalt i forhold til sagens omstændigheder.

Klagerens ønske om at afgive mundtlig forklaring blev afvist, da nævnets afgørelser som udgangspunkt træffes på skriftligt grundlag, jf. Udlændingenævnets forretningsorden. Derudover var klageren ikke lovligt opholdende i Danmark på afgørelsestidspunktet, hvilket udelukker indkaldelse til nævnsmøde. Klagepunkter vedrørende politiets behandling blev henvist til Politiklagemyndigheden, da Udlændingenævnet ikke har kompetence til at behandle sådanne klager.