Afvisning af klage om forskelsbehandling pga. køn ved manglende forlængelse af ansættelse

Ligebehandlingsnævnet har afvist at behandle en klage om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med en sygeplejerskes manglende forlængelse af ansættelse under graviditet. Klager, der var ansat i en tidsbegrænset stilling som sygeplejerske, søgte en forlængelse, men fik afslag. Indklagede begrundede afslaget med, at andre ansøgere havde personlige og faglige kompetencer, der bedre matchede stillingsopslaget, især i forhold til bred opgavevaretagelse og fleksibilitet. Klager mistænkte, at afslaget skyldtes hendes graviditet, da hun tidligere havde arbejdet reduceret grundet graviditetskomplikationer, og da hun efterfølgende blev tilbudt en stilling, efter at hendes fællestillidsrepræsentant havde kontaktet indklagede. Indklagede afviste, at graviditet spillede en rolle, og forklarede det senere tilbud med et ændret behov for flere ansatte.

Nævnets vurdering og afvisning

Nævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter Ligebehandlingsloven § 1. Det fremgår af loven, at arbejdsgivere skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser, og at der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person behandles ringere på grund af køn. Hvis der påvises faktiske omstændigheder, der giver anledning til formodning om forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket, jf. Ligebehandlingsloven § 16a.

Nævnet fandt, at der var tvivl om, hvorvidt indklagede ved afslaget lagde vægt på klagers manglende fleksibilitet, fordi klager kun arbejdede i et bestemt tidsrum, og om hvorvidt indklagede vidste, at dette skyldtes, at klager havde graviditetskomplikationer. Da afgørelsen af disse spørgsmål kræver mundtlige parts- og vidneforklaringer, som ikke kan foretages for nævnet, afviste nævnet at behandle klagen i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 1.