Bar nægtede adgang: Forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, men ingen godtgørelse

Klager blev afvist ved indgangen til en bar, angiveligt på grund af race og/eller etnisk oprindelse. Ligebehandlingsnævnet afgjorde oprindeligt i 2018, at klager havde udvist retsfortabende passivitet, og tog derfor ikke stilling til selve diskriminationen.

Genoptagelse af sagen

Efter en principiel praksisændring i Ligebehandlingsnævnet i marts 2023, hvor det blev fastslået, at retsfortabende passivitet ikke afskærer en klager fra at få prøvet spørgsmålet om ulovlig forskelsbehandling, anmodede klager om genoptagelse af sagen. Nævnet genoptog sagen i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 12, stk. 1.

Vurdering af forskelsbehandling

Nævnet behandler klager over forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet efter Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 2. Klager påviste faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling, herunder en videooptagelse hvor en dørmand udtalte, at der havde været "tendenser til uro med udlændinge" og "uroligheder med mørke". Dette skabte en formodning om direkte forskelsbehandling i strid med Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1. I henhold til reglen om delt bevisbyrde i Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 7 påhvilede det herefter baren at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var tilsidesat. Nævnet fandt, at baren ikke løftede denne bevisbyrde, og klager fik derfor medhold i, at han var blevet udsat for forskelsbehandling.

Spørgsmål om godtgørelse

Selvom klager fik medhold i, at der var sket forskelsbehandling, fandt nævnet, at klager havde udvist retsfortabende passivitet ved at indgive klagen mere end et år efter hændelsen. Dette betød, at klager havde fortabt retten til at få tilkendt en godtgørelse, jf. Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 9.