Afgørelse om afvisning fra bar: Påstand om etnisk diskrimination kan ikke behandles

En klage vedrørende påstået forskelsbehandling på grund af etnicitet i forbindelse med adgang til en bar kunne ikke behandles af Ligebehandlingsnævnet. Nævnet fandt, at en afgørelse ville kræve bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer, hvilket ikke kan ske ved nævnet.

Klageren, en mand med anden etnisk baggrund end dansk, påstod at være blevet afvist ved indgangen til baren den 12. februar 2012 i strid med Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling. Han mente, at afvisningen skyldtes hans hudfarve, da hans venner fik adgang uden problemer, og han ikke kendte dørmanden, der angiveligt afviste ham på grund af en tidligere episode. Klageren filmede episoden, men optagelsen blev slettet af en dørmand. Han oplevede også vold fra dørmandens side efter et uheld.

Indklagede afviste påstanden om forskelsbehandling og oplyste, at baren ikke afviser gæster på grund af etnisk oprindelse. De forklarede, at klageren lavede postyr ved indgangen og derfor blev afvist, og at det var et eksternt vagtselskab, der stod for dørmandsarbejdet.

Ligebehandlingsnævnet bemærkede, at Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling forbyder direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Nævnet anerkendte, at der var uenighed om årsagen til afvisningen. Da afklaringen af, om klageren blev nægtet adgang på grund af sin etniske oprindelse, kræver mundtlige parts- og vidneforklaringer, som nævnet ikke kan forestå, blev sagen afvist. Sagen må i stedet behandles ved domstolene, i overensstemmelse med reglerne for Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet.