Afvisning af genoptagelse: Økonomisk Ugebrev mod Berlingske vedrørende presseetisk dækning

Pressenævnet har afvist Økonomisk Ugebrevs anmodning om genoptagelse af en sag mod Berlingske, hvor nævnet tidligere ikke havde udtalt kritik. Sagen omhandlede Berlingskes artikler fra november 2023, der kritiserede Økonomisk Ugebrevs og dets chefredaktørs, [Klager]s, angivelige "dobbeltrolle" og manglende deklarering af aktieinteresser i omtalte virksomheder.

Begrundelse for genoptagelsesanmodning

Økonomisk Ugebrev anmodede om genoptagelse med henvisning til nye oplysninger, manglende stillingtagen til klagepunkter og sagsbehandlingsfejl. De fremhævede især:

• Manglende flagning af kildes professionelle position: En central kilde, [Person 3], blev i artiklerne og nævnets oprindelige afgørelse omtalt som lektor/professor ved CBS, men er primært advokat med speciale i finansielle markeder. Økonomisk Ugebrev mente, at denne manglende deklarering af hans kommercielle position og potentielle interessekonflikt vildledte læserne og underminerede hans troværdighed.
• Uoverensstemmelse mellem overskrift og kildeudsagn: Økonomisk Ugebrev påpegede, at overskriften "Bruger sit journalistiske ansigt til at tjene penge på aktier" var en faktuel konstatering, der ikke havde dækning i kildens faktiske udsagn, som handlede om at "reklamere for sin fond". De mente, at Berlingske havde fordrejet citatet og handlet i ond tro.
• Manglende efterprøvelse af kilders udsagn: Klageren anførte, at Berlingske ikke udviste tilstrækkelig kildekritik, da eksperternes udsagn var faktuelt forkerte, især vedrørende Økonomisk Ugebrevs retningslinjer for flagning og mediets indflydelse på aktiekurserne for store selskaber.
• Manglende stillingtagen til forskel på direkte og indirekte aktieejerskab: Økonomisk Ugebrev argumenterede for, at Pressenævnet havde set bort fra den selskabsretlige forskel mellem direkte og indirekte aktieejerskab via investeringsfonde. De fremhævede, at Berlingskes krav om flagning af indirekte ejerskab var en ny og ukendt norm, som ikke stemte overens med gængs praksis i medie- og finansbranchen.

Pressenævnets vurdering

Pressenævnet, der behandler sager om god presseskik i henhold til Medieansvarsloven § 34 og Medieansvarsloven § 43, fandt ikke grundlag for genoptagelse. Nævnet bemærkede:

• Kildens titel: Selvom der var en upræcis benævnelse af [Person 3]s titel i afgørelsen, havde Økonomisk Ugebrev selv brugt "professor" i deres klage. Nævnet vurderede, at dette forhold, samt oplysningen om [Person 3]s advokatvirksomhed, ikke var af en sådan karakter, at det ville have ændret sagens udfald. Nævnet anså [Person 3] for en troværdig kilde i kraft af sin stilling ved CBS.
• Klagepunkter og kildekritik: Pressenævnet fastholdt, at alle klagepunkter, herunder om overskrifternes dækning og brugen af kilder, var indgået i den oprindelige samlede vurdering. Nævnet fandt fortsat ikke grundlag for at kritisere Berlingske for redigeringen af artiklerne eller brugen af kilder, da eksperternes udsagn fremstod som subjektive vurderinger, og Økonomisk Ugebrevs synspunkter var gengivet.
• Ejerskab og interesser: Nævnet gentog, at det ikke havde taget stilling til, hvorvidt der er forskel på direkte og indirekte aktieejerskab, men at omtalen af ejerskab og interesser var vurderet i den oprindelige kendelse.

Pressenævnet konkluderede, at Økonomisk Ugebrev ikke havde fremlagt nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse, og der var heller ikke påvist sagsbehandlingsfejl. Anmodningen om genoptagelse blev derfor afvist.