Command Palette

Search for a command to run...

Ekstra Bladet ikke kritiseret for artikel om kriseramt selskab under tvangsopløsning

Dato

6. december 2024

Myndighed

Pressenævnet

Ministerium

Justitsministeriet

Sagsnummer

W20241002725

Dokument

Åbn PDF

Pressenævnet behandlede en klage fra [Klager 1] og [Klager 2] over en artikel i Ekstra Bladet, der angiveligt indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger. Pressenævnet er kompetent til at afgøre sager om god presseskik, jf. Medieansvarsloven § 34, og genmæle, jf. Medieansvarsloven § 43, men ikke spørgsmål om straffeloven. Mediernes opgave er at bringe korrekt og hurtig information, og oplysninger, der kan være skadelige eller krænkende, skal efterprøves særligt grundigt, primært ved forelæggelse for den pågældende. Offentlige personer må i højere grad acceptere kritisk medieomtale.

Vurdering af påstande

Oplysning om "kriseramt" selskab Klagerne mente, at betegnelsen "kriseramt" om selskabet [Selskab 1] var ukorrekt og krænkende. Pressenævnet fandt, at denne oplysning var Ekstra Bladets subjektive vurdering, som havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold, da selskabet var under tvangsopløsning. Nævnet udtalte ingen kritik, idet den almindelige sproglige forståelse af "kriseramt" var afgørende, og ikke en specifik juridisk definition fra Kommissionens forordning nr. 651/2017.

Oplysning om "lovstridig manøvre" Klagerne klagede også over oplysningen om, at de med en "lovstridig manøvre" havde forsøgt at bruge deres ejendom i [Bynavn 2] som kapitalforhøjelse ved apportindskud. Pressenævnet fastslog, at denne oplysning havde dækning i Erhvervsstyrelsens udtalelse af 8. maj 2023, som angav, at apportindskuddet var i strid med selskabslovens § 35, stk. 1 og 2. Selvom oplysningen var skadelig og krænkende, fandt nævnet, at Ekstra Bladet på tilstrækkelig vis havde forelagt den for klagerne forud for offentliggørelsen, og klagerne havde valgt ikke at reagere. Derfor udtaltes ingen kritik.

Brug af betegnelsen "[Benævnelse]" Klagerne mente, at Ekstra Bladet bevidst havde brugt betegnelsen "[Benævnelse]" for at give indtryk af, at hele koncernen var under tvangsopløsning. Pressenævnet fandt, at selvom det havde været hensigtsmæssigt at præcisere, hvilket selskab omtalen angik, gav omtalen ikke et ukorrekt indtryk, da [Selskab 1] var moderselskabet. Nævnet udtalte ingen kritik.

Lignende afgørelser