Afslag på sletning af artikler om smykkedesigner trods tidligere kritik

Klageren indgav en klage til Pressenævnet over Berlingskes afvisning af at slette to artikler, der omhandlede hende og hendes smykkevirksomhed. Klageren mente, at artiklerne indeholdt urigtige og vildledende oplysninger, der skadede hendes person og virksomhed, og at den fortsatte tilgængelighed var i strid med Lov om massemediers informationsdatabaser.

Berlingskes argumentation

Berlingske afviste sletningsanmodningen med henvisning til, at Pressenævnets tidligere kritik af artiklen fra den 10. januar 2023 ikke vedrørte konkrete urigtige informationer, men snarere den journalistiske vinkling, der kunne give indtryk af plagiering. Mediet anførte, at det i henhold til Lov om massemediers informationsdatabaser § 9 var op til dem at afgøre, om informationer skulle slettes, rettes eller ajourføres. Berlingske havde allerede imødekommet kritikken ved at indsætte et link til Pressenævnets kendelse i begyndelsen af artiklen. De fremhævede desuden, at et krav om sletning ville være et indgreb i pressefriheden og henviste til Den Europæiske Menneskerettighedskonventionens artikel 10 samt tidligere praksis fra Pressenævnet, der understreger et proportionalitetskrav ved sletningspåbud.

Pressenævnets afgørelse

Pressenævnet behandlede sagen i henhold til Lov om massemediers informationsdatabaser § 6, stk. 1, da berlingske.dk er anmeldt som en offentligt tilgængelig informationsdatabase. Nævnet fastholdt sin tidligere kritik af Berlingske for at have handlet i strid med god presseskik, jf. Lov om massemediers informationsdatabaser § 8, stk. 2. Selvom Lov om massemediers informationsdatabaser § 13, stk. 1 giver nævnet mulighed for at påbyde sletning af oplysninger i strid med god presseskik, fandt nævnet det uproportionalt at give et sådant påbud. Denne vurdering blev foretaget under hensyn til Den Europæiske Menneskerettighedskonventionens artikel 10 om ytrings- og informationsfrihed. Pressenævnet bemærkede, at dets kritik allerede fremgik af artiklen.