Pressenævnet kritiserer Berlingske for manglende forelæggelse af økonomisk kritik

Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen og en skoleleder klagede til Pressenævnet over en artikel i Berlingske, der omhandlede påstået økonomisk rod og andre problemer på en københavnsk skole. Klagerne mente, at god presseskik var tilsidesat, idet artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger og beskyldninger, der ikke var blevet forelagt tilstrækkeligt.

Klagen og Berlingskes dækning

Berlingske publicerede den 7. februar 2024 en artikel, der citerede en forælder for kritik af skolens ledelse, herunder påstande om "økonomisk rod" og utilstrækkelig håndtering af elever med særlige behov. Klagerne anførte, at omtalen af "økonomisk rod" var ukorrekt og skadelig, og at denne beskyldning, især rettet mod skolelederen, ikke var forelagt ham forud for publicering. De bestred også forælderens påstand om, at en "klasserække til elever med særlige behov" var forsvundet fra den ene dag til den anden, og fremhævede, at en lokal ordning var blevet udfaset gradvist med inddragelse af forældre. Endvidere kritiserede klagerne Berlingske for manglende kildekritik, da forælderens personlige interesse i sagen var tydelig.

Pressenævnets vurdering

Pressenævnet vurderede, at påstandene om "økonomisk rod" og forælderens subjektive vurdering af skolelederens evne til at løfte opgaven, med henvisning til et "millionunderskud", var oplysninger af faktisk karakter, der kunne virke skadelige eller agtelsesforringende. Nævnet fandt, at disse beskyldninger, som navnlig var rettet mod skolelederen, burde have været forelagt ham direkte. Pressenævnet udtalte derfor kritik af Berlingske for manglende forelæggelse af beskyldningen om "økonomisk rod" for skolelederen.

Vedrørende forælderens udsagn om den forsvundne klasserække fandt nævnet, at der var tale om en subjektiv gengivelse af noget, kilden havde hørt. Selvom oplysningen havde en faktisk karakter og potentielt kunne være skadelig, valgte nævnet ikke at udtale kritik. Dette skyldtes, at forvaltningen, trods gentagne forespørgsler fra mediet, fastholdt, at der ikke var faktuelle oplysninger i artiklen, som de ønskede rettet.

Pressenævnet fandt desuden, at Berlingske havde udvist tilstrækkelig kildekritik. Det fremgik tydeligt af artiklen, at kilden var en utilfreds mor med en personlig interesse i sagen, hvilket gjorde hendes udgangspunkt klart for læserne. Endelig bemærkede nævnet, at brug af lydoptager er et almindeligt journalistisk arbejdsredskab, og at en person, der taler med en journalist, må forvente, at samtalen optages.

Som følge af den manglende forelæggelse pålagde Pressenævnet Berlingske at offentliggøre en meddelelse om kritikken i henhold til Medieansvarsloven § 49.