Fratagelse af søskendegaranti ikke handicapdiskrimination 'by association'
Dato
20. november 2024
Myndighed
Ligebehandlingsnævnet
Ministerium
Social- og Boligministeriet
Sagsnummer
W20240998025
Dokument
Åbn PDFLovreferencer:
Sagen omhandler en klage over påstået forskelsbehandling på grund af handicap "by association" i forbindelse med en kommunes fratagelse af søskendegaranti til dagtilbud. Ligebehandlingsnævnet fandt, at det ikke var i strid med handicapdiskriminationsloven, at klager mistede sin søskendegaranti ved et dagtilbud i den indklagede kommune.
Klager, født i august 2022, har en storebror, der er diagnosticeret med infantil autisme. Storebroren blev i juni 2022 visiteret til et særligt dagtilbud og startede der den 1. juni 2023. Klager var skrevet op til samme almindelige dagtilbud som storebroren og havde søskendegaranti. Da storebroren skiftede til specialtilbud, mistede klager sin søskendegaranti, hvilket betød, at hun blev fjernet fra ventelisten til det ønskede dagtilbud, da forældrene accepterede en plads i et andet dagtilbud.
Klager gjorde gældende, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sin tilknytning til sin storebror med handicap. Klager mente, at hun blev stillet dårligere end andre søskendebørn, fordi hendes storebror ikke kunne fortsætte i et almindeligt dagtilbud, og at kommunens system ikke havde taget højde for denne situation.
Indklagede kommune afviste, at der var sket forskelsbehandling. Kommunen forklarede, at søskendefortrinnet har til hensigt at samle familiens børn i samme institution, men at det ophører, når et søskendebarn meldes ud af institutionen, uanset årsagen til udmeldelsen. Dette gælder også, hvis barnet overflyttes til et særligt dagtilbud. Kommunen fremhævede, at klager blev stillet lige som alle andre søskendebørn i en tilsvarende situation, og at familier med særlige behov kan søge om dispensation, hvilket klager også gjorde, men sagen blev lukket, da klager fik en plads via den almindelige venteliste.
Nævnets vurdering
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 2 og Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 3. Loven forbyder direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af handicap, herunder forskelsbehandling af en person på grund af dennes forhold til en person med handicap (handicap "by association"), jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 6. Hvis der påvises faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise det modsatte, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 10.
Nævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sin storebrors handicap. Nævnet lagde vægt på, at klager ikke var blevet stillet ringere end andre børn, hvis søskende ikke længere gik i det dagtilbud, som barnet var skrevet på venteliste til. Derfor fik klager ikke medhold i klagen.
Lignende afgørelser