Afvisning af klage om forskelsbehandling pga. handicap ved manglende jobsamtale

Ligebehandlingsnævnet afviste en klage om påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med en ansættelsesproces. Klageren søgte en fuldtidsstilling som arbejdsmiljøkonsulent, men blev afvist uden at komme til samtale, da indklagede vurderede, at stillingen krævede fuldtid og ikke kunne tilrettelægges med de skånehensyn, klageren havde behov for.

Nævnets kompetence og vurdering

Nævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, stk. 1. Det blev dog fastslået, at nævnet ikke har kompetence til at vurdere, om reglerne om fortrinsadgang for handicappede til ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere er overtrådt; sådanne klager skal indbringes for Ankestyrelsen.

For at få medhold i en klage om forskelsbehandling på grund af handicap skal klageren godtgøre, at vedkommende på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand. Handicapbegrebet omfatter langvarige begrænsninger, der i samspil med forskellige barrierer kan hindre fuld og effektiv deltagelse i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 1. Selvom klageren havde en fleksjobbevilling fra 2012, der angav varigt begrænset arbejdsevne, vurderede nævnet, at klageren ikke havde dokumenteret et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, primært på grund af manglende lægelige oplysninger. Da klageren ikke kunne godtgøre at have et handicap, fik klageren ikke medhold i klagen. Reglen om delt bevisbyrde i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7 a blev derfor ikke relevant.