Afvisning af klage: Anvendelse af social service lov vs. handicapdiskriminationsloven

Ligebehandlingsnævnet har afvist en klage om påstået forskelsbehandling på grund af handicap, der vedrørte en kommunes afslag på etablering af en parkeringsplads. Klagerens barn er diagnosticeret med arthrogryposis multiplex congenita, og familien havde ansøgt om støtte til en overdækket parkeringsplads. Kommunen fastholdt afslaget og begrundede det med, at parkering på vejen var mulig, og at etablering af et større parkeringsområde blev anset for modernisering. Kommunen foreslog desuden, at familien kunne planlægge deres færden uden om spidsbelastningstidspunkter for trafikken. Klageren gjorde gældende, at afslaget udgjorde ulovlig forskelsbehandling og krævede godtgørelse til barnet og den øvrige familie.

Nævnets kompetence og afgørelse

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap. Loven forbyder direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af handicap i al offentlig og privat virksomhed, dog ikke aktiviteter af rent privat karakter.

Nævnet bemærker, at loven ikke omhandler det materielle indhold af afgørelser truffet af offentlige forvaltningsmyndigheder eller love vedtaget af Folketinget. Dette betyder, at nævnet ikke kan tage stilling til anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning. Da klagen i denne sag drejer sig om kommunens anvendelse og fortolkning af reglerne i Lov om social service § 116, falder den uden for anvendelsesområdet for Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 2.

På denne baggrund afviste Ligebehandlingsnævnet at behandle klagen i overensstemmelse med sin faste praksis. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 6, stk. 3.