Afgørelse om afvisning af klage vedrørende servicehund på psykiatrisk afdeling

Ligebehandlingsnævnet har afvist at behandle en klage om påstået forskelsbehandling på grund af handicap, idet en afgørelse kræver mundtlig bevisførelse, som nævnet ikke kan foretage.

Sagen omhandler en klager, der er diagnosticeret med PTSD og bruger en certificeret psykiatrisk servicehund. Klageren påstod at være blevet afvist fra at medbringe sin servicehund under et besøg på en psykiatrisk afdeling, hvilket klageren anser for at være forskelsbehandling. Klagen blev behandlet efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 2, som omhandler lovens anvendelsesområde for offentlig og privat virksomhed.

Nævnet vurderede, at klageren havde godtgjort at have et handicap i lovens forstand, baseret på diagnosen PTSD og behovet for servicehunden som hjælpemiddel.

Parterne var dog uenige om de faktiske omstændigheder; klageren fastholdt at være blevet afvist, mens indklagede hævdede, at klageren fik lov til at blive, da det blev klart, at det var en servicehund. Denne uenighed om de afgørende faktiske omstændigheder kan kun afklares gennem mundtlige parts- og vidneforklaringer. Da Ligebehandlingsnævnet ikke kan foretage en sådan bevisførelse, afvises sagen i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 1. Sagen må i stedet behandles ved domstolene.