Pressenævnet: Randers Amtsavis ikke kritiseret for dækning af lokalplansag

Pressenævnet har behandlet en klage fra en byrådspolitiker og byudvikler over Randers Amtsavis' dækning af hans lokalplanprojekt. Klageren mente, at avisen havde bragt ukorrekte og udokumenterede oplysninger om omfanget af modstanden mod projektet, herunder et specifikt tal på 411 husstande, der angiveligt skulle have protesteret. Han hævdede, at dette havde skadet hans omdømme og økonomi, og at avisen havde afvist at berigtige fejlene.

Sagsfremstilling og parternes synspunkter

Randers Amtsavis publicerede fire forsideomtaler og artikler mellem september og december 2023, samt relaterede Facebook-opslag, der alle omhandlede den nye lokalplan og de protester, den havde affødt. Klageren anførte, at avisens omtale af "massive protester" og "411 husstande" var faktuelt forkert, idet der ifølge ham kun var indkommet 12 høringssvar, hvoraf nogle ikke direkte vedrørte udstykningen eller var indsendt af hans egne samarbejdspartnere. Han påpegede, at avisen ikke havde faktatjekket disse oplysninger tilstrækkeligt, især da han som offentlig person (politiker og erhvervsmand) burde være genstand for særlig omhyggelig journalistik.

Avisen fastholdt, at deres oplysninger var korrekte og baseret på troværdige kilder, herunder formanden for erhvervs- og planudvalget, der havde oplyst tallet 411, samt kommunens høringsportal og en "fintælling" foretaget af planchefen. De argumenterede for, at selvom opgørelsesmetoden kunne variere (personer, husstande, underskrifter), var der et betydeligt antal indsigelser, hvilket retfærdiggjorde betegnelser som "massive protester".

Pressenævnets vurdering

Pressenævnet foretog en helhedsvurdering af alle de påklagede artikler, da de omhandlede samme emne og var tidsmæssigt forbundne, selvom den første artikel var klaget over efter den normale frist, jf. Medieansvarsloven § 34, stk. 2. Nævnet understregede, at det alene tager stilling til overtrædelse af god presseskik, jf. Medieansvarsloven § 34, og ikke til spørgsmål om genmæle, når der ikke er fremsendt et konkret forslag herom.

Nævnet bemærkede, at klageren som folkevalgt politiker er en offentlig person, der i højere grad må tåle kritisk omtale. Pressenævnet fandt, at avisens omtale af omfanget af indsigelser var baseret på offentligt tilgængelige oplysninger fra en myndighed og udtalelser fra en troværdig kilde (udvalgsformanden). Selvom nævnet fandt, at det havde været hensigtsmæssigt med en mere ensartet terminologi for antallet af indsigelser, vurderede det, at det for læserne fremgik med tilstrækkelig tydelighed, at der var tale om massiv kritik fra mange borgere. Dette blev anset for at have dækning i de indhentede oplysninger.

Pressenævnet lagde vægt på, at klageren var kommet til orde i samtlige artikler i serien. På baggrund heraf fandt Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere Randers Amtsavis for omtalen af indsigelsernes omfang eller for mediets valg af materiale og kilder. Pressenævnet udtalte derfor ikke kritik.