JydskeVestkysten kritiseres for manglende sløring i video om tvangsfjernelse

JydskeVestkysten blev klaget til Pressenævnet af [Klager 1] og [Klager 2] for at have tilsidesat god presseskik ved offentliggørelse af en video i artiklen "Politi og kommune borede døren op på hus i [Bynavn A] - tvangsfjernede 17-årige [Barnet] mod hendes vilje: Se videoen fra den skæbnesvangre aften". Klagen omhandlede brugen af skjulte optagelser og mediets afvisning af at slette videoen.

Pressenævnets vurdering af skjulte optagelser

Pressenævnet fastslog, at optagelserne ikke kunne anses for skjulte, da socialrådgiveren [Klager 2] var opmærksom på, at et familiemedlem sad med en mobiltelefon. Derfor blev sagen ikke behandlet efter de presseetiske regler om skjulte optagelser.

Kritik for manglende sløring

Nævnet udtalte kritik af JydskeVestkysten for den manglende sløring af [Klager 2]s ansigt ved offentliggørelsen. Selvom [Klager 2] ikke var genkendelig for en bredere offentlighed, fandt nævnet, at kredsen, der kunne genkende hende, ikke var ubetydelig lille. Det blev understreget, at medier, der kritiserer en myndighed, ikke bør vise ikke-ledende medarbejdere på en måde, der muliggør identifikation. Dette er i overensstemmelse med Medieansvarsloven § 34, stk. 1. Den efterfølgende sløring, cirka seks timer efter offentliggørelsen, ændrede ikke på nævnets vurdering.

Afvisning af sletningsanmodning

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere JydskeVestkysten for at have afvist anmodningen om sletning af videoen. Nævnet lagde vægt på, at videoen ikke indeholdt oplysninger, der var så følsomme eller private, at de var særligt belastende for [Klager 2]. Desuden blev det fremhævet, at emnet var af klar offentlig interesse, at optagelserne angik en myndighedsfunktion, og at [Klager 2]s navn ikke fremgik, ligesom hendes ansigt nu var sløret.

Som følge af kritikken pålagde Pressenævnet JydskeVestkysten at offentliggøre kendelsen i henhold til Medieansvarsloven § 49.