Pressenævnet: JydskeVestkysten handlede ikke i strid med god presseskik

Pressenævnet har behandlet en klage fra en person, der blev idømt 16 års fængsel for indsmugling af 700 kilo ketamin, over JydskeVestkystens offentliggørelse af hans tidligere navn og mediets afvisning af en anmodning om anonymisering. Klageren, der tidligere har fungeret som generalkonsul, mente, at offentliggørelsen af hans tidligere navn var unødvendig og uden almen interesse, og at mediet burde have imødekommet hans anmodning om anonymisering.

Baggrund for offentliggørelse

JydskeVestkysten havde oprindeligt et navneforbud fra byretten, men kærede afgørelsen til landsretten. Landsretten ophævede navneforbuddet med henvisning til sagens grove karakter og klagerens tidligere særligt betroede stilling som generalkonsul, hvilket talte imod et navneforbud. Mediet argumenterede for, at klagerens navn var af offentlig interesse, især da forbrydelserne blev begået under hans tidligere navn og i en periode, hvor han havde en fremtrædende offentlig rolle.

Pressenævnets vurdering

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere JydskeVestkysten for at offentliggøre klagerens tidligere navn. Nævnet lagde vægt på, at mediet havde fulgt sin faste praksis om at nævne navne i sager med domme på mindst et års ubetinget fængsel, hvilket er i overensstemmelse med en klar saglig linje for omtale af navne på dømte personer, jf. Medieansvarsloven C. 6. Desuden blev det tidligere navn anset for at have en relevant sammenhæng med omtalen af straffedommen, og offentliggørelsen lå inden for redaktørens redigeringsret, især i lyset af sagens alvorlige karakter og straffens længde.

Vedrørende anmodningen om anonymisering af det tidligere navn, fandt Pressenævnet heller ikke anledning til kritik. Selvom artiklen indeholder følsomme og potentielt belastende personoplysninger, vurderede nævnet, at det ikke var en overtrædelse af god presseskik at afvise anonymiseringen, jf. Medieansvarsloven D. 1. Dette skyldtes sagens alvorlige karakter, straffens længde, sagens aktualitet, samt klagerens fremtrædende stilling som generalkonsul, hvilket medførte en væsentlig offentlig interesse. Der var desuden ikke udtalt kritik for den oprindelige angivelse af navnet.