Jobcenters sagsbehandling af borger med PTSD udgjorde ikke ulovlig forskelsbehandling

En kvinde med PTSD klagede over forskelsbehandling på grund af handicap, religion, race og etnisk oprindelse i forbindelse med sagsbehandlingen hos en kommunes jobcenter og en tilknyttet erhvervsdrivende fond. Klageren mente, at hun blev udsat for dehumaniserende behandling, at hendes PTSD-diagnose blev ignoreret, og at forløbet genaktiverede hendes diagnose. Hun oplevede, at aftaler ikke blev overholdt, og at hun blev holdt hen i en tilstand af permanent midlertidighed.

Klageren var i et forløb, der skulle hjælpe hende tilbage på arbejdsmarkedet. Gennem en lang og konfliktfyldt sagsbehandling med skiftende sagsbehandlere og talrige klager over processen, følte hun sig krænket og misforstået. Hun kritiserede blandt andet en konsulents udtalelse om, at hun "bare kunne gå ud og få dig et fuldtidsjob". Kommunen forsøgte at imødekomme klageren ved blandt andet at skifte sagsbehandler og beklage hendes oplevelse, men samarbejdet forblev vanskeligt. Forløbet endte med, at klageren blev tilkendt førtidspension.

Ligebehandlingsnævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet behandlede sagen i henhold til forskelsbehandlingsloven. Nævnet vurderede, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav grund til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap, sin religion, race eller etniske oprindelse. Nævnet lagde vægt på, at sagens oplysninger ikke viste, at klageren var blevet behandlet ringere end andre jobsøgende i en tilsvarende situation.

Da det blev anset for åbenbart, at klageren ikke kunne få medhold, afviste nævnet at behandle klagen i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 2.