Godtgørelse for seksuel chikane: Arbejdsgiveransvar trods manglende viden om chikanen

Ligebehandlingsnævnet fandt, at klager blev udsat for seksuel chikane i strid med Ligebehandlingsloven § 4, stk. 2. Klager, der var ansat som handicaphjælper, modtog gentagne uønskede seksualiserede beskeder og billeder fra arbejdslederen, herunder i korrespondance om vagtplaner.

Arbejdsgivers ansvar for chikanefrit miljø

Nævnet vurderede, at indklagede, som arbejdsgiver, havde pligt til at sikre et chikanefrit arbejdsmiljø. Selvom indklagede hævdede ikke at have kendskab til den konkrete chikane, fandt nævnet, at det var påregneligt, at seksuel chikane kunne forekomme i denne type ansættelsesforhold, især da indklagede selv oplyste at have erfaring med borgere, der udsætter handicaphjælpere for seksualiserende adfærd. Indklagede havde ikke iværksat tilstrækkelige tiltag for at forebygge dette, og blev derfor fundet ansvarlig for overtrædelsen af ligebehandlingsprincippet, jf. Ligebehandlingsloven § 16 a om delt bevisbyrde og EU-domstolens praksis.

Afvisning af øvrige klagepunkter

Den del af klagen, der vedrørte afskedigelse og påståede repressalier, blev afvist af nævnet i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 1, da en afgørelse heraf ville kræve mundtlige parts- og vidneforklaringer, hvilket ligger uden for nævnets kompetence.

Godtgørelse

Klager blev tilkendt en godtgørelse på 50.000 kr. for den seksuelle chikane, fastsat ud fra praksis og sagens omstændigheder, jf. Ligebehandlingsloven § 14.