Afvisning af klage om forskelsbehandling pga. handicap og køn ved afskedigelse

En klager indbragte en sag for Ligebehandlingsnævnet om påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afskedigelse, samt påstået kønsdiskrimination, hvor mandlige ansatte angiveligt blev forfordelt. Klager blev ansat som housekeeper i august 2021, men oplevede kritik af sin arbejdsindsats og attitude fra indklagede. Efter en periode med ferie og sygemelding med covid-19 blev klager indlagt på psykiatrisk afdeling den 1. marts 2022 og sygemeldt til den 18. marts 2022. Klager blev afskediget den 8. marts 2022, mens hun var sygemeldt.

Vurdering af handicapdiskrimination

Ligebehandlingsnævnet behandler klager om forskelsbehandling på grund af handicap efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 1 og 2. Ifølge Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket, hvis klager påviser faktiske omstændigheder, der giver anledning til formodning om forskelsbehandling. Nævnet vurderede, at klager ikke havde godtgjort, at hendes funktionsbegrænsninger var af langvarig karakter, hvilket er en forudsætning for at anse en person for at have et handicap i lovens forstand. De fremlagte lægeerklæringer specificerede ikke en diagnose eller en langvarig varighed af lidelsen. På denne baggrund fandt nævnet, at klager ikke havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand og fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Vurdering af kønsdiskrimination

Klagerens påstand om kønsdiskrimination blev behandlet efter Ligebehandlingsloven § 1, stk. 1 og 2. Klager gjorde gældende, at mandlige ansatte blev forfordelt ved hyppigere kontorbesøg og kontakt med indklagede. Indklagede forklarede, at de mandlige ansatte primært var ansat i stillinger som viceværter og nattevagter, der indebar administrative opgaver, som krævede tilstedeværelse på kontoret. Nævnet fandt, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var sket forskelsbehandling på grund af køn, jf. Ligebehandlingsloven § 16a. Derfor fik klager heller ikke medhold i denne del af klagen.