Pressenævnet: Kritik af Kristeligt Dagblad vedrørende artikler om [Klager] afvises

Pressenævnet behandlede en klage fra en kordirigent over Kristeligt Dagblads artikler, der omhandlede hans deltagelse i et sangarrangement. Klageren mente, at avisen havde tilsidesat god presseskik ved at afvise hans anmodning om genmæle og ved at krænke hans privatliv.

Klagerens anmodning om genmæle

Klageren anførte, at artiklerne indeholdt adskillige faktuelt ukorrekte oplysninger, der var egnede til at skade hans omdømme og mulighed for ny beskæftigelse. Han ønskede genmæle for påstande som:

• At han var "Kordirigent" (han var tidligere).
• At han havde presset en 17-årig korsanger til at trække en klage tilbage.
• At hans retssag mod en operasanger var en "injuriesag" frem for en privatlivskrænkelsessag.
• En ukorrekt gengivelse af en tidligere Pressenævnsafgørelse.
• Påstande om, at han havde "placeret skylden hos ofrene" og var "en krænker".
• Ukorrekte datoer for fratrædelse fra Kunstfonden og Kulturinstitutionen.
• Et forkert antal modtagere af erstatning fra DR.
• En underliggende præmis om, at beskyldninger mod ham var objektive fakta baseret på ikke-uvildige advokatundersøgelser.

Pressenævnet vurderede klagerens anmodning om genmæle i henhold til Medieansvarsloven § 36, stk. 1, som fastslår retten til genmæle over for faktiske oplysninger, der kan påføre skade, medmindre rigtigheden er utvivlsom. Nævnet fandt:

• Overskriften "Kordirigent" var en faktisk oplysning, men ikke egnet til betydelig skade, især da artiklen nævnte "tidligere Kordirigent".
• Oplysningen om at have presset en 17-årig korsanger til at trække en klage tilbage blev anset for utvivlsomt rigtig baseret på Politikens dækning.
• Betegnelsen "injuriesag" var ikke utvivlsomt rigtig, men heller ikke egnet til betydelig skade.
• Gengivelsen af Pressenævnets tidligere kendelse var utvivlsomt rigtig, og brugen af "men" ændrede ikke dette.
• Udsagnene om at "placere skylden hos ofrene" og være "en krænker" blev anset for vurderinger og ikke faktiske oplysninger.
• Vedrørende Kunstfonden og erstatningsantallet havde Kristeligt Dagblad allerede bragt rettelser, hvilket gjorde yderligere genmæle unødvendigt.
• Oplysningen om at miste jobbet i Kulturinstitutionen efter Politikens afdækning var utvivlsomt rigtig ud fra det tidsmæssige forløb.
• Klagerens indvendinger mod advokatundersøgelserne var ikke konkrete, offentliggjorte oplysninger i de påklagede artikler.

Samlet set fandt Pressenævnet ikke grundlag for at påbyde genmæle.

Forelæggelse og kildekritik

Klageren kritiserede, at Kristeligt Dagblad ikke havde forelagt ham alle udtalelser, især fra sygehuspræst Sognepræst A, og at avisen ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik over for Koncerthuschefen. Pressenævnet henviste til de vejledende regler for god presseskik, punkt A. 2 og A. 3, om efterprøvelse af skadelige oplysninger. Nævnet fandt, at Sognepræst A's kritik primært var rettet mod Kulturhuset og ikke indeholdt konkrete beskyldninger mod Klageren, der krævede forelæggelse. Klageren havde desuden fået tilstrækkelig mulighed for at kommentere de centrale kritikpunkter. Vedrørende Koncerthuschefen fandt nævnet, at det tydeligt fremgik af artiklen, hvem hun var, og at hendes udtalelser kunne være farvet af personlig interesse, hvorfor der var udvist fornøden kildekritik.

Privatlivets fred

Klageren klagede over, at Kristeligt Dagblad havde bragt et citat fra en privat mail, hvilket krænkede hans privatliv. Pressenævnet henviste til de vejledende regler for god presseskik, punkt B. 1, om at undgå meddelelser, der krænker privatlivets fred, medmindre klar almen interesse kræver det. Nævnet lagde vægt på, at den civile retssag mellem Klageren og operasangeren, der omhandlede mailen, blev hovedforhandlet for åbne døre og involverede offentlige personer. Dette skabte tilstrækkelig offentlig interesse til at berettige citeringen af mailen. Pressenævnet bemærkede desuden, at Kristeligt Dagblad havde fjernet citatet og tilføjet en rettelse efterfølgende. Derfor fandt nævnet ikke grundlag for at udtale kritik.

Sletning og genmæle i informationsdatabaser

Klageren anmodede Pressenævnet om at påbyde sletning af ukorrekte oplysninger og bringe et genmæle i henhold til lov om massemediers informationsdatabaser. Pressenævnet bemærkede, at Klageren ikke forud for klagen havde anmodet den ansvarlige for informationsdatabasen om sletning eller genmæle under denne specifikke lov. Derfor fandt nævnet ikke grundlag for at behandle dette klagepunkt.