Stadfæstelse af administrativ udvisning: Ulovligt arbejde trods opholdstilladelse i Frankrig

Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om administrativ udvisning af en nigeriansk statsborger med opholdstilladelse i Frankrig, samt et indrejseforbud i 2 år. Afgørelsen blev truffet i medfør af Udlændingeloven § 25 a, stk. 2, nr. 1 og Udlændingeloven § 32, stk. 4, nr. 1.

Sagens omstændigheder

Klageren blev i september 2023 antruffet af politiet i Danmark, hvor vedkommende blev observeret i færd med at flytte kasser ind i en restaurant uden at være i besiddelse af fornøden opholds- og arbejdstilladelse. Klageren erkendte de faktiske omstændigheder, men nægtede at have arbejdet ulovligt, idet det blev anført, at der var tale om en tilfældig vennetjeneste uden aflønning. Klageren blev anholdt, sigtet for ulovligt arbejde og modtog en udenretlig bøde.

Udlændingenævnets vurdering

Udlændingenævnet fandt, at klagerens aktivitet måtte betegnes som arbejde, der kræver arbejdstilladelse i henhold til Udlændingeloven § 13, stk. 1, uanset om der var tale om lønnet eller ulønnet beskæftigelse. Nævnet lagde vægt på, at klageren tidligere havde modtaget gratis mad mod hjælp med at bære varer, og at det ikke var en tilfældig hændelse.

Nævnet vurderede desuden, at der ikke var oplyst om forhold, der kunne føre til, at udvisningen ville virke særligt belastende for klageren, jf. Udlændingeloven § 26. Klageren havde ikke haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark og ingen væsentlig tilknytning til landet i form af familie eller lovlig beskæftigelse.

Endelig fandt nævnet ikke grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. Udlændingeloven § 32, stk. 3, eller for at fastsætte det for en kortere periode end 2 år, jf. Udlændingeloven § 32, stk. 5. Der var ikke oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed eller akutte helbredsmæssige forhold, der talte herfor.