Stadfæstelse af bortfald af tidsbegrænset opholdstilladelse for somalisk statsborger

Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om bortfald af en tidsbegrænset opholdstilladelse for en somalisk statsborger. Afgørelsen byggede på, at ansøgerens forældre frivilligt havde opgivet ansøgerens bopæl i Danmark, hvilket førte til bortfald af opholdstilladelsen i henhold til Udlændingeloven § 17, stk. 1.

Baggrund for afgørelsen

Ansøgeren, der indrejste som 9-årig og udrejste som 17-årig med sine forældre til Somalia, havde fået sin opholdstilladelse frafaldet af forældrene. Udlændingestyrelsen lagde vægt på, at forældrene i 2019 underskrev en erklæring om frivilligt frafald af opholdstilladelsen og blev informeret om konsekvenserne.

Vurdering af dispensation og særlige forhold

Ansøgeren ansøgte om dispensation fra bortfaldet, men dette blev afslået. Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet vurderede, at ansøgeren ikke havde dokumenteret forhold, der kunne føre til dispensation efter Udlændingeloven § 17, stk. 2. Det blev blandt andet lagt til grund, at:

• Ansøgerens udrejse ikke var af midlertidig karakter, da forældrene opsagde bolig og afhændede ejendele.
• Ansøgeren, som 17-årig, måtte have været klar over, at opholdet ikke var kortvarigt.
• Ansøgerens ophold i Somalia ikke var en genopdragelsesrejse eller et udlandsophold af negativ betydning, som beskrevet i Udlændingeloven § 17, stk. 3.

Nævnet fandt desuden, at det ikke ville være uproportionalt eller stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 og FN’s Børnekonvention, at anse opholdstilladelsen for bortfaldet, trods ansøgerens tilknytning til Danmark og formative år her.