Opholdstilladelse bortfaldet pga. opgivelse af bopæl - Repatriering og vejledning

Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om bortfald af en serbisk statsborgers tidsubegrænsede opholdstilladelse. Afgørelsen blev truffet i medfør af Udlændingeloven § 17, stk. 1, nr. 1, da ansøgeren havde opgivet sin bopæl i Danmark, og der ikke var grundlag for at dispensere fra bortfaldet, jf. Udlændingeloven § 17, stk. 3.

Ansøgeren, der fik opholdstilladelse i 1981 og tidsubegrænset opholdstilladelse i 1989, underskrev i oktober 2013 en erklæring om frivilligt frafald af sin opholdstilladelse i forbindelse med en repatrieringssag. Han blev vejledt af Dansk Flygtningehjælp om konsekvenserne heraf og blev registreret udrejst af Danmark i april 2014.

Ansøgerens anmodning og argumenter

I oktober 2014 ansøgte ansøgeren om, at hans opholdstilladelse ikke skulle anses for bortfaldet. Han anførte blandt andet:

• Ophold i Serbien fra primo maj til ultimo maj 2014 var planlagt som repatriering.
• Han fraflyttede sin lejlighed i Danmark ved udrejsen.
• Han havde ikke arbejdet siden udrejsen.
• Han talte, læste og skrev dansk, men havde ingen uddannelse fra Danmark.
• Hans eneste familie i Danmark var to voksne børn.
• Han led af følgelidelser efter en formodet blodprop, sukkersyge, forhøjet blodtryk og forstyrrelser i lipidstofskiftet.

Udlændingenævnets vurdering

Udlændingenævnet fandt, at opholdstilladelsen var bortfaldet, da ansøgeren frivilligt havde opgivet sin bopæl i Danmark. Nævnet lagde vægt på, at ansøgeren var blevet vejledt om, at han ikke havde fortrydelsesret ved repatriering, og at han derefter underskrev erklæringen og udrejste. Nævnet fandt ikke, at de fremlagte oplysninger – herunder langvarigt ophold i Danmark, familieforhold, kæreste og helbredsproblemer – kunne føre til en dispensation fra bortfaldet. Det blev fremhævet, at ansøgeren frivilligt valgte at udrejse til Serbien, et land han hyppigt havde besøgt, og at han var blevet vejledt om konsekvenserne af sin handling.