Genoptagelse af familiesammenføringssag: Selvforsørgelseskrav og associeringsaftale
Dato
10. februar 2024
Myndighed
Udlændingenævnet
Ministerium
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Sagsnummer
W20240906325
Dokument
Åbn PDFLovreferencer:
Udlændingenævnet genoptog i februar 2024 en afgørelse om afslag på familiesammenføring til en tyrkisk statsborger og hjemviste sagen til Udlændingestyrelsen. Oprindeligt havde Udlændingestyrelsen i marts 2021 meddelt afslag, stadfæstet af Udlændingenævnet i juli 2022, da referencen ikke opfyldte selvforsørgelseskravet om ikke at have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i tre år.
Baggrund for genoptagelse
Anmodningen om genoptagelse i januar 2024 henviste til Associeringsaftalekomplekset og EU-Domstolens dom C-279/21, X mod Udlændingenævnet, som vedrører danskprøvekravet i Udlændingeloven § 9, stk. 15.
Vurdering af selvforsørgelseskravet
Udlændingenævnet vurderede, at selvforsørgelseskravet i Udlændingeloven § 9, stk. 5 er en ny begrænsning i forhold til stand still-klausulerne i associeringsaftalekomplekset. Dog kan kravet stilles, hvis det er proportionalt og begrundet i et tvingende alment hensyn, såsom hensynet til vellykket integration og de offentlige finanser, hvilket er i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis og Østre Landsrets dom af 14. januar 2022. Nævnet fandt, at kravet generelt ikke går videre end nødvendigt, da der er mulighed for individuelle undtagelser.
Konkret vurdering og afgørelse
Efter en fornyet vurdering fandt Udlændingenævnet, at selvforsørgelseskravet i den konkrete sag gik videre end nødvendigt. Dette blev begrundet med, at referencen:
- Har haft opholdstilladelse i Danmark siden februar 2000.
- Har været i beskæftigelse fra januar 2014 til dags dato, med undtagelse af en kort periode (ultimo marts til ultimo maj 2020) med kontanthjælp grundet Covid-19.
- Har betalt fuld sats til ATP Livslang Pension i knap syv år (januar 2001 til oktober 2020).
På baggrund af disse omstændigheder vurderede Udlændingenævnet, at hensynet til de offentlige finanser – i lyset af associeringsaftalekomplekset – ikke kunne begrunde, at selvforsørgelseskravet skulle stilles over for referencen. Da karensperioden på tre år for modtagelse af offentlige ydelser var udløbet (ultimo maj 2020), blev sagen hjemvist til Udlændingestyrelsen for en fornyet behandling og vurdering af de øvrige betingelser for familiesammenføring i lyset af associeringsaftalekomplekset.
Lignende afgørelser