Berlingske kritiseres ikke for manglende kildekreditering af Facebook-skærmbilleder
Dato
30. januar 2024
Myndighed
Pressenævnet
Ministerium
Justitsministeriet
Sagsnummer
W20240903525
Dokument
Åbn PDFLovreferencer:
Klager indgav en klage til Pressenævnet over en artikel bragt af Berlingske, idet han mente, at god presseskik var tilsidesat. Klagen omhandlede specifikt Berlingskes brug af to skærmbilleder fra Facebook, som klageren havde taget, uden at kreditere ham som kilde.
Klagerens argument
Klageren anførte, at Berlingske havde "snyltet" på hans arbejde, da artiklen byggede på hans research og dokumentation. Han henviste til, at billederne var bragt i en artikel, han selv havde skrevet for netmediet Document, og at han var ophavsmand til skærmbillederne, da de omtalte Facebook-opdateringer siden var blevet slettet af den oprindelige forfatter. Klageren mente derfor, at han skulle krediteres.
Berlingskes forsvar
Berlingske forklarede, at artiklen var et interview med skuespilleren og kommentatoren, som havde skrevet de omtalte Facebook-opdateringer i 2016 og 2018. Mediet tog initiativ til artiklen efter at have set skærmbillederne delt på sociale medier, specifikt via en opdatering fra en debattør. Berlingske understregede, at de havde sikret ægtheden af opdateringsteksterne direkte med den oprindelige forfatter, som bekræftede at have skrevet dem og accepterede, at Berlingske bragte skærmbillederne som dokumentation. Berlingske afviste, at klageren kunne tilskrives retten til materialet, da det var produceret af den oprindelige forfatter.
Pressenævnets afgørelse
Pressenævnet bemærkede indledningsvist, at det er massemediernes indhold og handlemåde, der skal være i overensstemmelse med god presseskik, jf. Medieansvarsloven § 34, og at ophavsretlige spørgsmål falder uden for nævnets kompetence.
Vedrørende spørgsmålet om kildekreditering fandt Pressenævnet, at selvom manglende kildekreditering i særlige tilfælde kan udgøre en tilsidesættelse af god presseskik, var der i denne sag ikke grundlag for at kritisere Berlingske. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om billeder af Facebook-opslag, som på et tidspunkt havde været tilgængelige for en bredere kreds, og at Berlingske havde dokumenteret, at oplysningerne fra opslagene oprindeligt var offentliggjort af den person, der blev interviewet i artiklen. Pressenævnet udtalte derfor ikke kritik.
Lignende afgørelser