Pressenævnet: Kritik af byrådsmedlems Facebook-opslag ikke i strid med god presseskik

Klageren, et byrådsmedlem, indgav en klage til Pressenævnet over artikler i Dagbladet og på sn.dk samt en Facebook-omtale. Klagen omhandlede påstande om, at hun havde delt fortrolige oplysninger fra et lukket møde, manglende forelæggelse af beskyldninger, udebleven berigtigelse af ukorrekte oplysninger, utilstrækkelig kildekritik og mediets afvisning af at slette artiklerne.

Sagsfremstilling og parternes synspunkter

Mediet havde forud for offentliggørelsen forsøgt at kontakte klageren telefonisk, via SMS og e-mail for at indhente en kommentar til sagen om kommunens administration. Artiklerne beskyldte klageren for at have delt fortrolige oplysninger fra et lukket udvalgsmøde i en Facebook-gruppe med næsten 18.000 medlemmer, hvilket blev kritiseret af flere byrådskolleger. Klageren fastholdt, at oplysningerne ikke var fortrolige, hvilket også blev bekræftet af kommunens direktion. Hun mente, at omtalen var skadelig for hendes omdømme som politiker og i hendes civile job, hvor hun håndterer fortrolige oplysninger. Hun kritiserede desuden, at mediets forelæggelse var utilstrækkelig, og at et modsvar fra borgmesteren, der afviste fortrolighed, ikke blev bragt i sammenhæng med forsideartiklen. Mediet forsvarede sig med, at klageren som folkevalgt måtte forvente offentlig opmærksomhed, at de havde forsøgt tilstrækkeligt at kontakte hende, og at artiklerne afspejlede andre politikeres kritik.

Pressenævnets vurdering

Pressenævnet bemærkede, at klageren som folkevalgt måtte tåle kritisk omtale, især når emnet var af almen interesse. Nævnet kunne ikke tage stilling til, hvorvidt de delte oplysninger faktisk var fortrolige. Selvom beskyldningerne mod klageren var potentielt skadelige og burde have været forelagt, fandt nævnet, at Sjællandske Medier havde gjort tilstrækkelige forsøg på at opnå kontakt med klageren, idet de havde forsøgt at kontakte hende flere gange telefonisk, via SMS og e-mail over en periode på cirka fem timer, og klageren ikke havde besvaret henvendelserne eller anmodet om længere svartid. Dette var i overensstemmelse med de vejledende regler for god presseskik (punkt A.1, A.3, A.6 og A.7).

Nævnet fandt heller ikke grundlag for at kritisere artiklernes indhold, overskrifter eller redigering, da de afspejlede mediets samlede vurdering af kildernes udtalelser og inkluderede borgmesterens modsvar.

Vedrørende kildekritik fandt Pressenævnet, at mediet havde udvist tilstrækkelig kildekritik i henhold til de vejledende regler for god presseskik (punkt A.2). Mediet havde oplyst kildernes politiske tilhørsforhold, hvilket gav læserne mulighed for at vurdere troværdigheden, og havde talt med kilder fra forskellige partier, herunder klagerens eget.

Endelig afviste Pressenævnet klagerens anmodning om sletning af artiklerne fra mediets onlineplatforme. Nævnet henviste til de vejledende regler for god presseskik (punkt B.8), som angiver, at sletning kun bør ske, når der er tale om særligt belastende, følsomme eller private oplysninger. Da omtalen vedrørte klagerens handlinger som folkevalgt politiker og havde almen interesse, og da der ikke var udtalt kritik af mediet, fandt nævnet ikke tungtvejende grunde til at hindre artiklernes tilgængelighed.