Stadfæstelse af administrativ udvisning af EU-borger grundet butikstyveri

Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse om administrativ udvisning af en polsk statsborger med indrejseforbud i 2 år. Afgørelsen blev truffet i henhold til Udlændingeloven § 25 a, stk. 1, nr. 1 og Udlændingeloven § 32, stk. 4, nr. 1.

Sagen omhandlede en polsk statsborger, der kort efter indrejse i Danmark blev anholdt for butikstyveri af varer til en værdi af 6.770 kr. Klageren erkendte forholdet og vedtog en udenretlig bøde.

Vurdering af udvisning og proportionalitet

Både Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet vurderede, at udvisningen var forenelig med EU-reglerne og proportional. Dette skyldtes, at klagerens adfærd udgjorde en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel mod en grundlæggende samfundsinteresse, nemlig beskyttelse mod tyveri. Det blev lagt vægt på, at tyveriet ikke var af tilfældig karakter, idet klageren var i besiddelse af udstyr til at fjerne alarmer, og at varerne var stjålet med henblik på videresalg.

Nævnet fandt ikke grundlag for at antage, at udvisningen ville virke særligt belastende for klageren, jf. Udlændingeloven § 26, stk. 1. Dette skyldtes, at klageren er polsk statsborger, ikke har haft længerevarende lovligt ophold i Danmark, og der ikke forelå oplysninger om væsentlig tilknytning til Danmark i form af familie, beskæftigelse eller alvorlige helbredsforhold.

Endvidere fandt nævnet ikke grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud eller at fastsætte det for mindre end 2 år, jf. Udlændingeloven § 32, stk. 3 og 5. Der var ikke oplyst særlige grunde som hensynet til familiens enhed, akut sygdom eller andre konkrete forhold, der kunne tale herfor.