Stadfæstelse af administrativ udvisning for ulovligt arbejde med indrejseforbud

Udlændingenævnet stadfæstede i december 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om administrativ udvisning og et toårigt indrejseforbud for en britisk statsborger, der havde arbejdet ulovligt i Danmark. Afgørelsen blev truffet i henhold til Udlændingeloven § 25 a, stk. 2, nr. 2 og Udlændingeloven § 32, stk. 4, nr. 1.

Sagens omstændigheder

Klageren blev i april 2023 antruffet af politiet i et indkøbscenter, hvor hun lastede en varebil med materialer. Hun erkendte, at hendes firma var hyret til at designe en messestand, og at hun havde opholdt sig i Danmark i tre dage for at instruere og vejlede. Klageren blev anholdt, sigtet for ulovligt arbejde og vedtog en udenretlig bøde.

Udlændingestyrelsens og Udlændingenævnets vurdering

Udlændingestyrelsen lagde til grund, at klageren havde arbejdet ulovligt i Danmark uden fornøden tilladelse. Både Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet vurderede, at der ikke forelå forhold, som kunne føre til, at udvisningen ville virke særligt belastende for klageren, jf. Udlændingeloven § 26, stk. 1. Dette skyldtes, at klageren ikke havde tilknytning til herboende personer, ikke havde haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og der ikke forelå særlige helbredsmæssige eller personlige forhold af en sådan karakter, at en udvisning måtte antages at virke særligt belastende.

Udlændingenævnet fandt heller ikke grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. Udlændingeloven § 32, stk. 3. Det blev understreget, at klageren var udvist som følge af ulovligt arbejde, ikke et uforvarende kortvarigt ulovligt ophold. Klagerens alder, helbred og ægtefælles helbred, samt ønsket om at bosætte sig i Spanien, blev ikke anset for tilstrækkelige grunde til at undlade forbuddet. Det blev bemærket, at indrejseforbuddet alene omfattede klageren, og at ægtefællen frit kunne indrejse i Spanien.

Endvidere fandt Udlændingenævnet ikke grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end 2 år, jf. Udlændingeloven § 32, stk. 5, nr. 2. Det blev fremhævet, at det påhviler en udlænding at gøre sig bekendt med de gældende regler for arbejde i Danmark, og at den danske stats ret til at kontrollere indrejse og ophold vejer tungere end klagerens ønske om at tage ophold i Spanien. Samarbejde med politiet eller uvidenhed om danske regler i forhold til andre EU/EØS-lande kunne ikke føre til en anden vurdering.