Stadfæstelse af udvisning med indrejseforbud på 1 år pga. ulovligt ophold

Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af en britisk statsborger med et 1-årigt indrejseforbud i Schengenområdet. Afgørelsen blev truffet på baggrund af klagerens ulovlige ophold i Danmark i 66 dage, idet han var indrejst i oktober 2022 uden gyldigt visum og ikke udrejst siden. Dette faldt ind under bestemmelserne i Udlændingeloven § 25 b og Udlændingeloven § 32, stk. 4, nr. 1.

Baggrund for indrejseforbuddet

Udlændingestyrelsen havde oprindeligt vurderet et 2-årigt indrejseforbud, men nedsatte det til 1 år i medfør af Udlændingeloven § 32, stk. 5, nr. 2. Dette skyldtes, at klageren har en forlovet og to mindreårige børn i Norge, og at han udrejste, så snart han blev opmærksom på sit ulovlige ophold. Udlændingenævnet fandt, ligesom Udlændingestyrelsen, at der ikke var grundlag for helt at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. Udlændingeloven § 32, stk. 3.

Nævnets vurdering af klagerens anbringender

Klagerens anbringender om mentale sundhedsproblemer og selvmordstanker kunne ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet lagde vægt på, at det ikke var dokumenteret, at klagerens helbredsmæssige forhold var af en sådan karakter, at en udvisning ville være særligt belastende for ham, jf. Udlændingeloven § 26. Det blev også antaget, at han kunne modtage den nødvendige medicinske behandling i Storbritannien, hvor han er statsborger.

Forholdet med klagerens to børn og forlovede i Norge ændrede heller ikke afgørelsen. Nævnet bemærkede, at klageren er britisk statsborger, ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og der ikke forelå oplysninger om væsentlig tilknytning til Danmark. Endvidere indebærer EMRK artikel 8 om retten til familieliv ikke en generel ret til familiesammenføring eller ret til at vælge opholdsland, og der var ingen oplysninger om, at familien ikke kunne udøve deres familieliv i Storbritannien.