B.T. kritiseres for ukorrekte oplysninger i podcast om [Klager 1]-retssag

Pressenævnet har behandlet en klage fra [Klager 1] og [Klager 2] over B.T.'s podcast "Det, vi taler om", der omhandlede en retssag mellem [Klager 1] og [Person 4]. Klagen vedrørte ukorrekte oplysninger, illoyale gengivelser fra retssagen, manglende kildekritik, privatlivskrænkelse og manglende berigtigelse samt afslag på genmæle. Pressenævnet bemærker indledningsvist, at det er mediets indhold og handlemåde, der skal være i overensstemmelse med god presseskik, jf. Medieansvarsloven § 34. Nævnet træffer afgørelse i sager om overtrædelse af god presseskik og genmælepligt, jf. Medieansvarsloven § 43.

Pressenævnets kritikpunkter

Pressenævnet fandt grundlag for at udtale kritik på følgende punkter:

• Ukorrekte oplysninger: B.T. bragte ukorrekte oplysninger om den mailkorrespondance, der var offentliggjort i Ekstra Bladet. Det blev fejlagtigt fremstillet, at mailudvekslingen var mellem to operachefer, og at [Person 4]s mail om operasangerinden handlede om, hvorvidt hun var emne til en pris. Disse oplysninger var egnet til at give et misvisende indtryk af sammenhængen.
• Manglende berigtigelse: B.T. undlod at berigtige de ukorrekte oplysninger, selv efter at være blevet gjort opmærksom på fejlene.
• Afvist genmæle: Pressenævnet fandt, at [Klager 1] var berettiget til et genmæle over for de faktuelt forkerte oplysninger, der var egnet til at påføre ham skade, jf. Medieansvarsloven § 36, stk. 1. B.T.s afvisning af genmæle blev kritiseret. Genmælet skulle omfatte, at de omtalte mails var fejlciteringer, og at der ikke var tale om faglig udveksling mellem to operachefer.

Andre klagepunkter uden kritik

Pressenævnet fandt ikke grundlag for kritik på andre klagepunkter, herunder:

• Omtale af krænkede personer: Nævnet fandt, at omtalen af [Klager 1]s rolle i forbindelse med kritiske sager i [Kor 1] og på [Skolen] havde tilstrækkelig dækning.
• Private mails: Nævnet kritiserede ikke, at B.T. stillede spørgsmålstegn ved mailenes private karakter, da dette var et centralt punkt i retssagen. Oplæsningen af de to mails, der tidligere var bragt i Ekstra Bladet, blev heller ikke kritiseret, da retssagen mellem to offentlige personer havde tilstrækkelig offentlig interesse.
• Retsreportage: Gengivelsen af mødet i [Klubben] og [Person 1]s subjektive vurdering af retssagen blev anset for at ligge inden for rammerne af frisprog i et debatprogram. [Person 1]s relation til kilderne blev også anset for tilstrækkeligt oplyst.
• Sletning af indhold: Pressenævnet påbød ikke sletning af de påklagede oplysninger, selvom de var belastende for [Klager 1]. Nævnet lagde vægt på [Klager 1]s offentlige rolle og den offentlige interesse i retssagen. Dog pålægges B.T. at gøre Pressenævnets kendelse tilgængelig forud for den kritiserede udsendelse, jf. Medieansvarsloven § 49.
• Lov om massemediers informationsdatabaser: Nævnet fandt, at det ville være uproportionalt at påbyde sletning af ukorrekte oplysninger i henhold til lov om massemediers informationsdatabaser, men behandlede genmæleanmodningen under Medieansvarsloven.

Pressenævnet pålægger B.T. at offentliggøre kendelsen i en tilsvarende udsendelse og gøre den tilgængelig online, så den høres før den kritiserede udsendelse.